Svar: Afvænning af natble
Kære Trine
Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Det er helt naturligt, at børn bliver renlige om dagen, før de bliver det om natten. Det er sådan, at man om natten producerer et hormon, der hedder det antidiuretiske hormon - og det er netop dette hormon som gør, at vi er i stand til at holde os om natten.
Børn er forskellige, og det er derfor forskelligt, hvornår børn begynder at danne dette hormon, nogle børn gør det i 3-4 års alderen, andre først i 6-7 års alderen - og det lyder som om, at jeres dreng ikke danner det endnu. Derfor er det ikke noget I kan træne eller arbejde med, før han er fysiologisk parat - og det er ikke noget, han selv kan styre. Derfor er det også rigtig synd, hvis han bliver ked af det og føler sig forkert, fordi han tror, at han ikke skal bruge ble om natten mere - for det gør de fleste 4 årige børn faktisk :)
Du har naturligvis ret i, at når han sover 12 timer om natten og sover dybt og rigtig godt, så mærker han naturligt ikke, at han tisser - og det er som sagt helt okay. Hvis han nogle gange begynder at have en opvågning sen ...
... aften, så kan du her godt prøve at følge ham på toilettet og hjælpe ham med at tisse af for så at se, om han efterfølgende kan sove uden at tisse og derfor begynder at vågne om morgenen med en tør ble. Men hvis han bare sover, så lad ham endelig sove og giv ham en ble på, som kan suge det der nu kommer. Han skal endelig ikke have bleen af - det er synd for ham at tisse i sengen, og det er altid en succesoplevelse, hvis man oplever at vågne med en tør ble. Og er bleen våd, så er det jo godt, at man har den på :)
Og faktisk er det netop de første tegn på, at han er ved at danne det hormon som sikrer, at han kan holde sig tør - at han begynder at vågne med en tør ble om morgenen. Så længe han ikke gør det, så skal I endelig lade ham beholde sin ble på og betrygge ham i at det er helt okay, og at han er helt normal. Alt er som det skal være :)
Behandling af børn med ufrivillig natlig vandladning starter først i 6-7 års alderen, så der er altså masser af tid til, at jeres dreng kan lære at holde sig om natten :)
Jeg håber, at ovenstående giver lidt ro med på vejen - fortsat held og lykke med ham!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!

