Svar: Opfølgende spørgsmål til madplan
Kære Caroline
Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver tilbage - og jeg vil naturligvis gerne uddybe:)
En god overgang til mad med mere bid kan ofte være at lade mosen være lind og cremet, som hun er vant til, og så gradvist tilsætte små bitte stykker kød, fisk, kogte ris og lignende, der naturligt vil give mere og mere bid på sigt. I begyndelsen skal der måske kun en teskefuld hakket kød, fisk, ris i en dl. mos, så den bare får lidt struktur og hun mærker pludselig at der er lidt at arbejde med i munden, men hun kan synke den, som hun plejer - og stille og roligt kan I øge mængden af mad, som kræver lidt mere tyggemodstand.
Og hen af vejen vil I så kunne begynde at mose f.eks.kartofler med en gaffel, så mosen ikke længere er så cremet, som hun er vant til, men naturligt blive lidt mere fast :) Det kan være en rigtig god idé at tilbyde hende lidt grøntsagssovs, tomatsovs eller lignende - nogle gange også bare lidt smørsovs.. som kan hjælpe til med at gøre maden lidt mere blød og moset og lettere for hende at bearbejde i munden.
Det kan også nogle gange være en god idé at lade mos, der gives på en ske være lind og cremet i konsistensen, og så tilbyde jeres datter små bitte hapser ved siden af. Så hun lærer, at det hun får på en ske skal mere eller mindre bare synkes, og det hun får med fingrene eller på sigt med en gaffel, skal hun arbejde lidt mere med i munden. Det kan hjælpe hende med at kende forskel og dermed forberede hende lidt på den mad, som kommer ind i munden. Det er dog helt naturligt, at hun i en alder af 7 måneder, stadig er gladest for grød og mos, som glider let ned :) Så prøv i det små og variere så hendes indtag, hendes mulighed for smagsoplevelser og vænne sig til mere bid ...
... gradvist :)
Og giv hende også gerne mad i hånden, som jo også er med til at styrke hende mundmotorisk - hun kan f.eks. godt få en ovnbagt kartoffelbåd i hånden, som hun kan sidde og gumle, gnaske, sutte på, og du kan så følge efter med lidt mos, hvori der er iblandet en lille smule af indmaden af en frikadelle :)
Med hensyn til mængden af mælk i flasker, så er det lidt forskelligt, hvor meget børn har behov for. Men hendes behov for mælk og næringstoffer via mælken vil være rigtig fint dækket, hvis hun drikker f.eks. 700 ml i døgnet nu fordelt på ca 4 flasker. Dette behov bliver naturligt dækket, hvis hun drikker 150 ml tidlig morgen og før middagslur og drikker 200 ml aften og sen aften. Jeres datter drikker ofte ca 180 ml om aftenen, og det er helt fint - samlet får hun så ca 660 ml i døgnet, og derudover tilbydes hun jo også vand af kop, som skal dække en del af hendes væskebehov nu. Og så får hun jo også stadig mme i sin grød, så sikres også lidt ekstra mme den vej igennem :)
Væskebehovet afhænger af hendes vægt, og hun skal have ca. 110 ml pr kg. hun vejer, det svarer til ca 1/9 af hendes vægt. Hendes behov for mælk dækkes som sagt via de ca. 4 flasker og mme i grød/mos - og derudover skal væskebehovet så dækkes via vand af kop... Hun er så vidt jeg husker en fysisk stor pige, som vejer godt 9 kg nu, så hendes udregnede døgnbehov vil ligge på ca. 1000 ml (mme og vand) :)
Du skal naturligvis også altid holde øje med hendes bleer og hvordan hun tisser. Hun skal stadig have gode tunge tissebleer i løbet af dagen og hendes urin må ikke være koncentreret og gul - den skal være klar som vand :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat - og fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

