Brev:

Bonuspige på 8 år

---

Hej Helen

Min bonus pige er hos os 6 dage og 8 dage hos hendes mor.
Hun er en glad og meget sød pige der "altid" gør som hun bliver bedt om og er godt med i skolen. Hun er en pige med lidt runde kinder og desværre ikke har det store selvværd.

Problemet opstår da hun nu er begyndt at fortælle hendes mor at hun ønsker mere tid hos hende, og det kan jeg på en måde godt forstå.

Hos hendes mor vælger hun selv hvad hun vil have til morgenmad (Som nu altid består af boller med smør, ost og chokolade), hun bestemmer selv hvor længe hun vil se fjernsyn og være på ipaden. Hun sover sammen med hendes mor om natten og er de er på "ligefod".
Hendes mor bærer hendes skoletaske og giver hende lov til at have lidt make up på mm.
Det virker bestemt heller ikke til at der er grænser for indtaget af slik og andre søde sager. Hun kommer nogle gange hjem til os om fredagen og siger "Mor og jeg har haft slik uge i sidste uge"
Ved godt at man skal tage alting med et gram salt og hun nok også prøver at teste os og se ad om hun ikke også kan få det hos os.

Hun sover med en nusseklud om natten og hvis hun får lov tager hun sin bamse med overalt. Hun siger selv "Hvis nu jeg bliver ked af det".

Da hun var 6 år gammel lukkede hendes mor også hendes sko og jakke for hende, selvom det var noget hun havde lært for længe siden. Og hun bestemmer selv om hun vil have kjole og strømpebukser på, også selvom det er hundekoldt udenfor. Hendes mor har aldrig haft en kæreste siden bruddet med hendes far (Da hun var 3 år) og derfor er hun meget i centrum derhjemme og kunne ofte blive sur hvis hendes mor havde en veninde på besøg om det hele ikke lige handlede om hende.

Hos os er det noget anderledes.
Vi syntes begge at hendes mor opdrager hende forkert og at det bestem ikke hjælper på hendes selvværd.
Hun får lov til at se Disney show om fredagen og en film i ny og næ, men vi prøver at begrænse det og hun spørger endelig heller ikke efter det. Og så kan jeg ikke se en grund til at sætte hende foran fjernsynet, når hun jo kan lave så meget andet?
Vi har nogle regler hjemme hos os som vi syntes passer fint til hendes alder? Hun altid skal spise det grønne på hendes tallerken (Laver altid noget jeg ved hun kan lide)
Hun bærer selv sin skoletaske og pakker den selv om morgen
Børster sine tænder og sit hår (Vi børster altid efter)
Vælger selv sit tøj, så længe at det passer til årstiden
Hun hænger selv sin jakke op og går ind med sin skole taske på værelset, samt at sætte sine sko på plads når hun kommer hjem.
Bærer sin tallerken ned i opvaskeren og lave egen morgenmad (Som ofte består af havregryn og nogle gange skyr eller lign.)
holder sit værelse

Problemet er lidt at hendes mor slet ikke kan se at det hun gør ikke hjælper hendes datter og vi ...

---

---

... langsomt bliver valgt fra fordi vi er "de dumme", men endelig gør vi det jo kun af kærlighed og fordi vi ønsker at gøre hende klar på at blive voksen og øge hendes selvværd.

Det skal lige siges at da hun var 4 år og jeg kom ind i hendes liv var hendes selvværd endnu værre og hun havde dage hvor hun græd 2-3 gange fordi hun mødte modstand (noget hun ikke kunne) eller slog sig meget overfladisk og ikke kunne sige "op igen" eller "pyt". Og det kommer nok af (tror jeg) at hendes mor og til dels hendes far har pakket hende ind i vat.

Hun har i sidste uge udtryk sig overfor sin mor og sagt at hun ikke kan fordrage hendes far. Dette gør selvfølgelig hendes far rigtig ked af det og straks tvivler han på om det vi gør er det rigtige.

Vi er bestemt ikke fejl frie og jeg har nok specielt kommet til at sige at det var noget pjat at give op, før man har overhovedet har prøvet feks. at cykle på sine nye cykel (Hun kan godt cykle og har gjort det længe).
Vi gør meget ud af at sige at hun er en stor pige og at hun kan mange flere ting end hun selv tror og hvis man ikke kan, er det også okay og at det så bare betyder, at man skal øve sig lidt mere.
Vi roser hende men gør hende også opmærksomme på (uden at skælde ud) hvis hun har glemt at sætte hendes ting ned i opvaskemaskinen eller lign. for det kan jo godt være svært at have to så forskellige hjem.

Hun har en dag fast om ugen hvor hun har far-datter dag og hvor de to har alene tid udenfor hjemmet (Dette var mit forslag og det fungere rigtig fint). Hun har også en lille hund herhjemme som hun er meget glad for, venner i området og en stor have. Hvis hun har lyst til at have en veninde eller ven med hjem, eller tage hjem til dem, så får meget tit også lov til det. For kan sagtens forstå at det kan være til tider kedeligt at være enebarn.

Vi bor meget tæt på hendes mor, hendes venner og hendes skole, på trods af at vi ønsker at bo et andet sted i landet pga. familie. Så har vi valgt det for hendes bedste.

Jeg syntes at jeg har gjort alt for at være en god bonus mor og ikke gå ind og tage hendes mors plads og give hende alene tid med hendes far. Har inddraget hende i min familie og de har taget hende fuldstændig til sig. og hun er bla. meget glad for min mor og de andre børn i familien.

Da hun var mindre lavede jeg også rigtig mange ting alene med hende, men efter at hun gang på gang har udtrykt at det var meget bedre dengang at jeg ikke var der, så må jeg indrømme at jeg lidt har mistet lysten. Hendes mor har også gang på gang "smidt ting væk" jeg har købt til hende, vasket tøj på 90 grader og taget hende med i biffen til den film vi havde aftalt at vi skulle se sammen. Så gør det det ikke nemmere at være bonusmor.

Glæder mig til at høre dine tanker

Med venlig hilsen
Bonus mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---