Annonce

Annonce

Brev:

Enormt ensidigt spisende 18 måneders dreng


18. april 2018

Alder:
18 mdr.

Enormt ensidigt spisende 18 måneders dreng

Hej Helen

Nå, nu prøver vi lige at få nogle input til en frustrerende og fastlås situation med vores dreng på næsten 18 måneder.

Problemet er, at han kun spiser meget få udvalgte ting. Både hjemme og i dagplejen. Jeg er egentlig ikke i tvivl om, at vi (og især jeg) selv har skabt denne situation, da jeg i det første lange stykke tid af hans liv ubevidst har været for fokuseret på, at han fik godt med mad ned i maven, da jeg var bange for, at han ellers ikke ville sove så godt (har ikke altid sovet lige godt) og tage nok på. Han har altid ligget meget højt på vægtkurverne, så frygten har ikke haft noget på sig, men ja ... jeg har været glad, når jeg har fundet noget, som han har ville spise, og så er jeg nok kommet til at klø på med det og har ikke fået præsenteret ham for nok nye ting hele tiden.

Under alle omstændigheder er situationen nu den, at han som nævnt kun spiser få udvalgte ting. Rugbrød med smør eller leverpostej, havregrød, yoghurt, æble og sådan. Ingen grøntsager overhovedet. Og udover, at det skaber store frustrationer til hvert eneste aftenmåltid, så er vi jo også reelt bekymret for, om han får de næringsstoffer, som han har brug for.

En typisk dag ser således ud:
Morgenmad: Havregrød med sveskemos eller anden frugtmos
Formiddag: Bolle med smør
Frokost: Rugbrød med leverpostej (de ...


Annonce

... serverer alt muligt for ham i dagplejen, men han rører det ikke)
Eftermiddag: Bolle og lidt frugt, som regel æble
Aftensmad: Vi serverer, hvad vi får, men han rører det som regel ikke, så serverer ofte et stykke rugbrød eller andet til
Inden putning: Lidt havregryn eller yoghurt, så han får lidt i maven, hvis han ikke har spist aftensmad.

Så ja, ingen grøntsager overhovedet, og han er også nede på nærmest ikke at spise kød, efter han egentlig godt ville have frikadeller, bolognese, fiskefilet og sådan noget. Det er bare gået ned ad bakke de sidste måneder, og det gør os ked af det hver eneste dag. Vi har læst et andet råd, at vi skal servere én ting til aftensmad, som han kan lide, fordi han så måske lige så stille ville smage på det andet også, men hvis vi fx giver ham lidt rugbrød sammen med aftensmaden, så spiser han KUN det. Han virker sulten om eftermiddagen, hvor han snacker en del æble, kiks og lignende, fordi han ellers kan brænde lidt sammen.

Det blev lidt langt, men har du nogle tips til, hvordan vi kan få ændret det her mønster? Han er ellers en glad dreng med et godt helbred (efter en vinter med MEGET sygdom), men bør vi give ham nogle vitaminer eller andet, når han spiser så ensidigt? Er der håb for, at det vender snart?

På forhånd tusinde tak for din tid og hjælp.

Venlig hilsen
Stine

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce