Annonce

Annonce

Svar: 7 mdr. lidt for tynd og grød nej tak!


6. maj 2005

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Charlotte

Jeg kan tydeligt sætte mig ind i din frustration, for det er bestemt en svær situation du står i.

Du har ret i at det er svært for mig at rådgive gennem en brevkasse, og samtidig tænker jeg at din sundhedsplejerske jo følger jer tæt, så derfor er det dumt, hvis jeg råder til noget helt andet end den plan I sammen har lavet.

Jeg vil dog give dig lidt af mine tanker. For det første tænker jeg at det er godt at du har fået din datter set af en læge og har fået afklaret at der ikke er noget fysisk i vejen med hende. Du skal dog vide at man godt i Danmark kan indlægge små børn med 'spiseforstyrrelse' på en børne-psykiatrisk afdeling (og nu skal du ikke blive helt ulykkelig!). Det jeg vil sige er, at det nogle gange kan være en god idé at få barnet set på en sådan afdeling, fordi man der er rigtig gode til at vurdere, hvorfor barnet ikke spiser. Det kan være noget der ligger i barnet selv, men det kan også være noget som sker i samspillet imellem f.eks. mor og barn. Det betyder ikke at du nødvendigvis gør noget forkert, mere at I får synliggjort og dermed får hjælp til at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre lige i forhold til din lille pige.

Dernæst tænker jeg at det lyder som om du forsøger det bedste du kan. Ideen med at give din datter grød/mos og så mad hun selv kan spise med fingrene ved siden ...


Annonce

... af, er vældig god. At putte ekstra fedtstof i maden er oplagt og jeg kan også godt forstå at du kommer erstatning i maden, for at tilføre ekstra energi den vej. Spørgsmålet er dog om maden simpelthen bliver for mættet for hende, således at det kunne være en idé at du nøjes med ekstra fedt i grød/mos, men så tilbyder mælk af kop ved siden af (hun er jo ikke glad for vand:o)) Det vil også give dig en mulighed for at holde mere præcist øje med, hvor meget mælk hun får, hvilket jo er vigtigt, da mælken også kan tage pladsen og dermed lysten til anden mad.

En plan for dagen, svarende til hendes alder ser således ud:
Morgen: flaske
Formiddag: grød med frugtmos
Frokost: evt. grøntsagsmos med kød/fisk, samt flaske
Eftermiddag: Evt. grød med frugtmos og flaske
Sen eftermiddag: evt. flaske
Aften: Grøntsagsmos med kød/fisk, evt. frugtmos til dessert
Sen aften: Flaske


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Om natten gives ikke noget, kun vand hvis hun vågner og er tørstig. Derudover må du prøve at holde fast i 'at lidt har også ret'. Prøv ikke at blive ulykkelig over at hun kun spiser en lille portion, prøv i stedet at fokuser på at hun rent faktisk spiste noget. Det er langt bedre at tilbyde hende små måltider og hun så spiser, end at forvente det helt store madindtag og så blive ked af det.

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce