Annonce

Annonce

Svar: Hjælp vågner kl 5.00


22. april 2018

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at jeres datter vil trives bedre, hvis hun kunne sove til kl 06-06.30 og ikke vågnede allerede kl 05. Du fortæller at, når hun vågner, så virker hun ikke frisk og veludhvilet, men derimod morgensur. Du fortæller også, at hun ofte kun er vågen til kl 06.30, hvor hun så tager en ekstra 3. lur.. Når hun vågner tidligt, så er det altså ikke fordi hun der ikke har sovet det hun behøver.

Jeg tænker, at jeres datter vågner af drømme tidlig morgen. Hun bliver vækket af en drøm og har derfor naturligt svært ved at komme videre i søvnen - også selvom hun egentlig er træt og har brug for mere søvn. Samtidig er hun stadig i separationsfasen og får sig derfor måske lagt i stillinger, som hun ikke mestrer at komme væk fra. Det er stadig svært for hende at finde en rar stilling og dermed svært fysisk at finde ro og komme videre i søvnen.

Det vil være rigtig godt, hvis I kan hjælpe hende med at afkorte hendes vågneperiode om morgenen, så hun ikke er vågen så længe, men derimod vænnes til at have en kort opvågning. Og det kan godt være en løsning, at I lægger jer med hende. I kan godt tage hende ind til jer tidlig morgen, og med jeres nærhed, tætte fysiske kontakt osv. hjælpe hende til ro og få hende lullet videre ind i søvnen igen. Hvis I helst ikke vil tage hende ind til jer, så kan I også vælge at tage en madras ind på gulvet i børneværelset og så lægge jer med hende der. På den måde kan I igen hjælpe hende videre i søvnen med jeres nærhed, men samtidig lærer I hende at hun sover på sit værelse om natten.

Du nævner, at hun den sidste aften ikke har ville have sin flaske om natten og kun får en flaske i døgnet, når hun skal i seng. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at hun vågner tidlig morgen, fordi hun her mangler noget at drikke eller måske er sulten. Tilbydes hun en godnatgrød om aftenen? Det kunne være en god idé at give hende en lidt grovere grød som en del af hendes putteritual og før hun tilbydes sin flaske.

Afhængig af, hvornår hun normalt har fået sin natflaske, så kan I overveje at tilbyde hende en drømmeflaske kl 23.30 - hvis du kan holde dig vågen så længe :) Tilbyde hende flasken mere eller mindre i søvne og se om det kan ...


Annonce

... hjælpe hende til at sove lidt længere. Du kan også vælge at give hende en lille flaske tidlig morgen kl 05 (bare 100 ml), hvis det kan hjælpe hende til at sove lidt længere, så dagen starter senere og rytmen fungerer bedre for jer.

Det vil sige at en aftenrytme kunne se således ud:

Aften 17.30: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker - mad hun spiser med fingrene, hænderne, med en gaffel og også stadig moset mad, som I hjælper hende med. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov og gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød - ca kl 18.45. Det kan være en lidt grovere grød som havregrød, flerkornsgrød, mysligrød. Vand eller mme af kop. Og får derefter børstet tænder :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Flaske og puttes til natten ca. kl 19-19.30

Sen aften 23.30: Drømmeflaske, som gives mere eller mindre i søvne, eller du kan forsøge med en lille flaske tidlig morgen, for at se om det kan være en måde at få hende videre i søvnen på... Det er dog bedre, at hun tilbydes en flaske sen aften end når hun vågner tidlig morgen...

Det lyder for mig som om, at I lige nu går igennem en urolig periode, hvor hun naturligt kan have tendens til at vågne tidligt fordi hun drømmer rigtig meget. Alt hvad hun oplever om dagen skal bearbejdes i søvne og der er rigtig mange ting, som hun nu skal forholde sig til. Der sker meget i vuggestuen, det er svært at være adskilt fra jer osv. Og det påvirker alt sammen hendes nattesøvn...

Prøv om I kan komme igennem denne periode ved at hjælpe hende videre i søvnen så hurtigt det er muligt. Prøv med nærhed, tæt fysisk kontakt, beroligende ord, signalere at det er sovetid og for tidligt at stå op - hvis hun sover hos jer, så læg jer med lukkede øjne og lad hende spejle sig i jer :)

Prøv om I kan undgå at stå op og gå rundt med hende, vugge hende i armene, begynde at tumle og lege med hende osv. fordi hun så vil lære, at det er sådan det foregår på det tidspunkt - hun er ikke parat til at vågne der og skal derfor hjælpes videre i søvnen så godt det nu kan lade sig gøre :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce