Annonce

Annonce

Brev:

Forstoppelse og uro


26. april 2018

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Forstoppelse og uro

Hej Helen.

Lige et par spørgsmål ang. Selma som næsten er 8 mdr nu.

Hun er en livlig og nysgerrig lille dame, og kryber over hele huset. Hun sidder sjældent stille og selv i højstolen kan hun stable en fest på benene. Hun sover stadig meget svingene i løbet af dagen. Alt mellem 30 min til tre timer og det er ikke til at forudse hvornår hun sover hvad. Oftest er vi på tre lure med den sidste på max 40 omkring 17 tiden.

Hun spiser stort set efter din 7mdr.s plan men når ikke altid formiddagsmaden. Det er også her svingende hvor meget hun spiser i løbet af en dag, men mellem en halv og en hel dl og hun virker tilpas med det og regulerer maden fint tænker jeg.

Hun har indtil nu sovet med mig i min seng, fordi hun har været svær at putte og vågnede, når hun blev lagt fra armene. Derfor ammer jeg ofte liggende og ja så falder hun i søvn og får lov at blive der. Men hun er begyndt at trille om på maven om natten og så kravler hun rundt i sengen, indtil jeg enten giver hende brystet (hun bruger ikke sut) hvis det ikke lykkedes at vende hende og så sover hun. Jeg har aldrig haft held med at putte hende tidligt, hun vågner simpelthen hver gang jeg har forsøgt. Så som det er nu putter jeg alt mellem otte og ni og så tager det stadig en time(som det hele tiden har gjort) hvor hun spiser af brystet. Derefter sover hun som regel men hvis hun ikke gør, er jeg nødt til at vugge hende i søvn i armene.

Jeg havde egentlig tænkt at jeg gerne ville til at lære hende at sove i egen seng og at øve hende i at falde i søvn selv, men de gange jeg har prøvet hverken at vugge eller hvor hun ikke er ...


Annonce

... faldt i søvn ved amning er hun SÅ urolig og skøjter rundt!! Hun lægger sig ikke roligt ned og det ender altid med, at hun græder, fordi hun er træt, og ikke kan finde ro. Jeg har sådan en fornemmelse af hun bare ER urolig i kroppen og derfor ikke selv kan finde roen, men at hun har brug for hjælp til det. Når jeg tager hende op og vugger i armene sover hun på 5-10 min. Da hun lå i vintervoksiposen udenfor i barnevogn kunne hun selv falde i søvn, men efter jeg skiftede til den tyndere dynen skal hun vugges i søvn. Det tager max 10 min og vugger jeg hende ligger hun og basker rundt med armene og bider i puttebamsen.

Kan hun have lidt ekstra uro i kroppen og kan man hjælpe hende til at finde roen på andre måder end jeg har afprøvet? Da hun var mindre var jeg også nødt til at svøbe hende i dynen for at hun ku finde ro. Måske er det bare ikke endnu, jeg skal forsøge at lære hende det?

Derudover tænker jeg om hun er forstoppet? Hun laver i bleen fire til fem gange hver dag (ofte når hun sidder i højstolen), men det er små portioner og de "former" sig efter numsen så de er nok til den hårde side. Jeg giver vand til alle måltider, men er der en tommelfingerregel om hvor meget vand de bør drikke om dagen? Jeg kan ikke lige se noget i din bog om mad. Hun får stadig bryst også. Jeg har før vendt det med SP som foreslog lactulose, men på det tidspunkt var der ikke afføring så tit, og indimellen nu bliver hun lidt ked af det , når hun sidder og presser. Hun får både havregryn, øllebrød og mos så tænker ikke det er mangel på fibre.

Håber det er forklaring nok til dig.

Venlig hilsen
Nina

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce