Brev:
Putte- og natteproblemer

Kære Helen,
Jeg har fulgt dig på sidelinien i mange år og har nu fået brug for din hjælp.
Vi er en dejlig familie med tre børn; to piger på 6 og næsten 9 og lille Alfred på 17 måneder.
Alfred blev ammet det første år og har aldrig fået flaske. Han er en utrolig glad og også temperamentsfuld dreng, han spiser godt (hvis han kun spiser lidt til aften giver vi ham lidt grød inden sengetid), er motorisk og sprogligt godt med og trives i det hele taget. Alfred startede i vuggestue den måned han blev 1 år, og han er glad for vuggestuen. Med to storesøstre er han vant til at der er knald på – han elsker at lege og danse med pigerne og er ret social.
Vores problem er vores nætter og vores putning. Det er to problemer, som jeg tænker hænger sammen.
1. Putning: Med tre børn som alle kommer i seng mellem 19-20, har min mand og jeg delt os op, så den ene putter pigerne og den anden Alfred. Det har betydet, at vi er blevet inde ved Alfred og ofte holdt ham i hånden, indtil han er faldet i søvn. Han har en vane med at pille/nive i vores hænder, hvilket er blevet en rigtig dårlig vane, som vi skal have stoppet. Det gør i øvrigt også ondt og kan nemt give os sår! Alfred bruger sut, men det er ikke nok for ham. Vi har prøvet med forskellige nusseklude og bamser, men han vil kun have vores hånd. Jeg har læst om søvnassociationer, som du ofte beskriver, og det er nok sådan en dårlig en, vi har fået skabt.
Det er vigtigt for os, at Alfred ...
... føler sig tryg, og jeg vil ikke lade ham græde – der er selvfølgelig forskel på brok/”hysteri” og ”ked-af-det”-gråd.
Vi vil gerne putte ham ved at lave putteritual som vi gør nu (ble, bog, sang) og så gå ud af værelset, hvilket vi altid har gjort uden de store problemer med pigerne.
2. Nætterne: Alfred har i 3-4 måneder sovet virkelig dårligt om natten med mange opvågninger med gråd. De sidste 3-4 uger har der været opvågninger hver halve/hele time næsten hver nat. De sidste par dage dog lidt bedre. Vi har flyttet hans seng fra søsters værelse tilbage i soveværelset, så vi nemt kan give ham en hånd. Indimellem kan en tår vand hjælpe. Jeg tænker, at de dårlige nætter kan hænge sammen med måden han bliver puttet på. Vi har i øvrigt fået checket hans ører, og der er ikke noget galt med dem. Han er ved at få kindtænder og hjørnetænder, så det kan også være det, der vækker ham. Som udgangspunkt vil vi helst have, at han sover i sin egen seng, men hvis det kan forbedre vores søvn, sover vi gerne med ham. Vi tager ham op i vores seng engang i mellem nu, men han vågner stadig og græder og leder efter en hånd at pille i.
Vi er meget trætte og udmattede efterhånden og har brug for at gøre noget ved vores putte- og nattesituation; vi er bare lidt usikre på, hvad den bedste fremgangsmåde er her. Vi er meget konsekvente, når vi har sat os noget for, og de dårlige vaner vi havde med pigerne, fik vi relativt hurtigt ændret på.
De bedste hilsner
Rie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder