Brev:
Urolig søvn (igen)

Hej Helen!
Vores datter er nu næsten 10 måneder, og vi er flyttet hjem til Danmark. Hun sover på eget værelse for første gang - har gjort det i en uge nu. Hun starter vuggestue den 16. maj. Mit spørgsmål går atter engang på urolig nattesøvn.
Dagsrytme har vi ikke meget af lige nu - måske det er flytningen, eller at sove alene eller endda tænderne, der også endelig ser ud til at være på vej. På samme tid har hun også sin første forkølelse. Hun har også en fase lige nu, hvor hver gang hun ser mig i løbet af dagen vil hun gerne op og er generelt tæt ved mine ben når jeg er der. Men på samme tid er hun vildt nysgerrig og åben, vil gerne tale med folk (på afstand) og øver sig hele tiden i at stå uden at holde ved noget.
Så der sker meget med hende, men jeg ville alligevel høre, om du havde nogle gode råd, så vi kunne arbejde mod en bedre nattesøvn. Cirka rytme:
- Hun vågner mellem om morgenen et sted mellem kl 5-6.30.
- Derefter grød og frugt
- Leg og en snack hvis hun bliver sulten igen
- Kl 9 er hun træt og sover enten 1 time eller den helt lange på 2,5-3t her (hun er begyndt at sove ude, hvilket umiddelbart virker til at være rigtigt godt til hende)
- Kl 11/12 frokost
- Leg
- Eftermiddagslur placeres alt efter længden af formiddagsluren. Hun ...
... puttes med en flaske, som hun drikker der hvor hun skal sove.
- Kl 17 aftensmad
- Puttes til natten med en flaske et sted mellem kl 19-20
(Vi har droppet drømmeflasken da hun alligevel ikke drak noget længere og det vækkede hende mere end det gavnede)
Udfordringerne er følgende (ikke alle på samme tid, forskelligt fra dag til dag)
- at hun drikker flasken til putning og er super træt men vågner så op derefter og vil pjatte
- at hun vågner 1t efter putning og vil pjatte
- at hun vågner let op og er ked af det hver 20 minut, så der går lang tid før hun overgiver sig til den dybe søvn
- at hun sover meget uroligt og står op i sengen og kalder indtil vi kommer og lægger hende ned.
- at hun bliver dybt ulykkelig så snart vi forlader lokalet efter at være gået ind til hende for at lægge hende ned og hjælpe hende til at sove videre
- at hun vågner ved en 3-4 tiden og ikke vil sove videre før en time senere
Mine spørgsmål:
1. Hjælper vi hende for meget når vi lægger hende ned fra stående og putter hende?
2. Når hun bliver dybt ulykkelig når vi går ud fra hendes værelse, bliver vi nødt til at vende tilbage og sidde ved hendes seng, ellers går hun fuldstændigt i selvsving. Kan vi gøre noget anderledes?
3. Hvad kan man ellers prøve?
På forhånd tak!
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.