Brev:
15 mdr dreng virker ked og frustreret når mor er i nærheden

Kære Helen
Søde, dejlige og glade lille Valdemar på 15 1/2 mdr virker pt. enormt udfordret, ked af det og ret pylret.....når jeg er i nærheden. Faren kan stå op med ham om morgenen, hygge og have det dejligt, men lige så snart jeg træder ind i stuen til dem og siger godmorgen, går han hen til mig eller direkte hen til der hvor sutterne står og græder indtil han får en sut. Nogle gange vil han op til mig, men det virker mest af alt som om, han bare vil have mig til at gå hen til noget (han peger og klynker; selv hvis jeg følger hans pegen er det svært at gennemskue hvad han vil).
Forleden skulle jeg hente ham fra dagplejen, hvor de var i større legestue-sammenhæng. Her så jeg at han med sin dagplejemor kom ud fra puslerummet; han gik forrest og med sådan et nysgerrigt udtryk. Han betragtede alt det spændende og de andre børn. Jeg satte mig på hug, kaldte på ham og ventede til han registrerede mig. Han begyndte at klynkede og gik hen til den barnevogn, der stod ved min side; han ville op i den (nok efter en sut). Jeg tog ham op, forsøgte at trøste, men der gik lang tid. Dagplejemor fortalte at han havde haft en god dag, været glad - men selvfølgelig havde der været mange indtryk.
Han trives stort i dagplejen; er tæt knyttet til dagplejemor men brokker sig naturligt når vi går fra ham. Han er glad for sine bedsteforældre og når de er på besøg shiner han og charmerer os alle.
Han begyndte at gå for nogle måneder siden og lige for tiden, hvor vi er en del ude vil han rigtig gerne en masse ting - primært det der ikke er muligt for ham som at sidde på storesøsters cykel, gå med en gåvogn. Men han lykkedes også med vandlege og ...
... flytten-rundt-på-jord-og-sten.
Jeg er tit alene med Valdemar og hans storesøster på knap 4. Lige for tiden tæller jeg minutterne til puttetid, for det er i den grad anstrengende. Han virker ikke glad og kan nogle gang have svært ved at finde ro i en leg - den bliver i hvert fald afbrudt når han kommer i tanke om sin mor og begynder at klynke/græde. Jeg kan ikke altid hjælpe ham ind i legen igen. På mange måder virker ham bare gladere når han er sammen med alle andre end mig - det er så frustrerende og jeg aner ikke hvordan jeg skal møde ham og jeg er bange for at jeg er ved at spolere en skøn lille dreng. For jeg bliver nogle gange frustreret over hans hjælpeløshed og det mærker han selvfølgelig. Der er nogle praktiske ting, jeg skal når far ikke er hjemme og selvom alt er kogt ned til det mest nødvendige, så kan det være svært. Jeg har "hul igennem" til ham, når vi tumler rundt i sofaen eller i vores seng.....
Vi har talt om, hvorvidt vi skal vænne ham af med sutten i løbet af dagen - for han efterspørger den meget herhjemme. I dagplejen bruger han den kun ved middagsluren. Men vi holder ikke hans ulykkelige gråd ud; og han bliver bare så ked: står mod køkkenskabet og græder eller kaster sig ned på gulvet. Han lader sig ikke trøste ret nemt og det virker bare så voldsomt at overlade ham i den gråd.
Han har lige fået dræn - det har hjulpet en del. Og er tænderne kommet; det har selvfølgelig været mærkbart. Og for kort tid siden begyndte han med maske pga astmatisk bronkitis - det gjorde alverden til forskel for hans nætter og overskud.
Hvad skal jeg gøre? Han er bare så skøn en dreng, men han virker ulykkelig. Og jeg er ved at blive skør af det.
Med venlig hilsen
Line
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.