Brev:
Søvn- og madudfordringer 7 måneder

Kære Helen.
Vi har en søn på snart 7 måneder, som har haft udfordringer med lav vækst og søvn hele sit liv, og nu er forældrene ved at være godt trætte, så vi håber, at du kan hjælpe.
Han blev født med for stramt tungebånd, som blev klippet da han var en uge gammel. I mellemtiden havde sygehuset udstyret os med ammebrikker. Vi kæmpede de første 3 måneder med at komme af med ammebrikkerne og holde hans vægtkurve. Da ammebrikkerne endelig var væk begyndte problemer med nakken (som gjorde at han ikke kunne amme), efterfulgt af ammestrejke, så i dag ammer han stort set kun i søvne. Resten af tiden får han udpumpet mm eller mme. Vi har tilbudt i flaske, kop og sugerørskop, men det har ikke den unge mands interesse ret længe at spise, så stopper han, og vi må kæmpe med at få mere i ham. Han kan sagtens gå en dag og indtage under 500mL! I går kæmpede vi meget med ham, og inklusiv tre drømmetåre, så blev det kun til 725 mL. Har du nogle gode ideer og råd til hvad vi kan gøre for at få mere i ham?
Selvsagt har vi totalt opgivet skemad. Han bliver enormt hidsig, hvis vi forsøger at made ham, og hvis noget endelig kommer indenbords, så spytter han det ud igen. Vi har så forsøgt os med BLW, og her er han stor fan, og elsker maden! Til stor lettelse for os, så det vil vi fortsætte med. Dog er det jo meget begrænset hvad han får indenbords og ned på den måde, så mælken er jo uhyre vigtig stadigvæk.
Og så til søvnen - som ...
... jo muligvis hænger sammen med maden... (derfor får du det samlet her). Han har været en powernapper lige fra dag 1 og har haft svært ved at overgive sig. Vi har prøvet ALT. Slyngevugge, at svøbe, tyngdeposen, hoppebold, vuggen i armene, viklen - you name it! Intet ‘virker’. I øjeblikket foregår det sådan, at vi vugger ham i armene indtil han overgiver sig, og så ligger vi ham i barnevognen. Vi har altid forsøgt at få ham lagt inden han falder helt hen, men han går fra mega vågen til helt væk, så det lykkes yderst sjældent, og ligger vi ham før, så kan vi glemme det.
Om dagen kan han sove alt mellem 5min og 2 timer (sidstnævnte yderst sjældent), og vi kan ikke få ham hen igen (det kunne vi da han var yngre). Han kan ovenikøbet vågne under gåtur med barnevogn på grusvej fx (sker faktisk stort set hver morgen). Vi samsover nu, da alt andet ikke hænger sammen for mig. Vi forsøger at putte kl 19-20 stykker, og så vågner han mellem 1 og 5 og er LYS vågen. Ikke sulten, bare vågen og vil lege. Igen har vi prøvet meget her. Vi gør nu det at far står op, skifter og vugger ham hen og sove i barnevognen, men så er det med opvågning 2 gange i timen indtil kl 6-7.
Han skal i dp om 3 måneder, og der frygter jeg at han endnu ikke har lært at falde i søvn selv og spise lidt mere. Håber du kan hjælpe!
Det skal siges at han er en glad dreng, der udvikler sig som han skal, og har masser af energi.
De bedste hilsner
En træt mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.