Svar: Vedrørende øjenkontakt og kommunikation
Kære Morlille
Tillykke med den lille pige - og tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres kontakt :)
Du nævner, at I er blevet opmærksomme på at holde jeres datter foran jer, så I har direkte øjenkontakt - I har set sundhedsplejerske gøre dette og forsøger nu at gøre det samme - det er rigtig fint. Hvordan har jeres sundhedsplejerske reageret, når hun har holdt jeres datter og vurderet hendes kontakt? Har jeres sundhedsplejerske nævnt noget omkring jeres datters kontakt, som du skal være opmærksom på?
Det er naturligvis lettest at vurdere øjenkontakt og kommunikation, når man kan sidde med jeres datter i armene, hvilket jeg jo desværre ikke kan herfra :) Og det vil være rigtig godt, hvis du kan tale med din sundhedsplejerske (eller læge) om de bekymringer du har. Ud fra det du fortæller, så er der intet der tyder på, at der skulle være noget i vejen med tilknytningen mellem jer, og du beskriver jo en lille pige, som er begyndt at smile, og hvor jeres kontakt er rigtig god, når hun ligger på puslebordet, på aktivitetstæppet eller ved siden af jer. Og det lyder også som om, at hun er begyndt at pludre lidt og også bruger sine arme og ben, når hun kommunikerer. Det er rigtig dejligt.
Jeres datter skal kunne begge dele - både have tæt kontakt, hvor du sidder med hende i dine arme, og I sidder ansigt til ansigt - og også have kontakt med dig, når hun f.eks. ligger på sin puslepude eller under sit aktivitetsstativ og således er lidt længere væk fra dig. MEN, det kan godt være, at hun lige nu føler sig lidt for presset af den meget tætte kontakt og derfor drejer hovedet. Det er helt naturligt, at små børn drejer hovedet væk, for at give sig selv en pause fra kontakt, koble lidt fra og efter lidt tid, så vender de tilbage, hendes øjne vil søge dine igen, og I vil igen kunne kikke på hinanden. Og det er vigtigt, at du giver hende disse små pauser ind i mellem. Det må dog ikke være sådan, at du slet ikke kan have øjenkontakt med hende, når hun er i dine arme, men det lyder faktisk heller ikke sådan, ud fra det du fortæller.
Du fortæller, at hun nogle gange ...
... falder i søvn, når du forsøger at holde hendes øjenkontakt, og du skal her naturligvis være opmærksom på, hvornår du pludrer med hende og søger hendes kontakt. Det er vigtigt, at du rammer det tidspunkt, hvor hun er parat til at snakke - og det er ofte ikke lige før hun skal sove, men derimod når hun er vågnet fra en lur og har fået lidt mælk. Hun vil begynde at kunne være lidt vågen herefter og vil have stor glæde af, at I sidder og snakker, pludrer osv. sammen - det skal altså være på et tidspunkt, hvor hun er frisk og har overskud :)
Når hun falder i søvn i din favn, behøver det ikke handle om, at hun har svært ved at have direkte øjenkontakt med dig, men snarere om, at hun igen har brug for at sove og i din favn ligger hun trygt og godt og kan derfor lukke sine øjne og finde ro... Når hun falder i søvn i favnen hos andre, så kan det blot være tegn på, at hun har fået rigeligt med indtryk og ikke kan kapere mere...
Prøv derfor at pludre og have øjenkontakt, når hun er vågen og virker mest frisk og parat til det. Prøv at sætte dig med hende i sofaen, sæt dine fødder på sofabordet, så du kan bøje dine ben og sæt hende med ryggen op af dine lår, så I på den måde sidder og kikker på hinanden. Hold hende i hænderne, lad hende mærke dig og din nærhed og giv hende tid til at finde dine øjne. Brug din stemme, lad hende lytte til dig og lede efter hvor lydene kommer fra - og finde dine øjne, så I har øjenkontakt. Giv hende tid til at svare, hvor du ikke siger noget, gentag dine små pludrelyde og hold så lidt pause igen, hvor hun får mulighed for at svare. Nogle gange vil hendes blik naturligt dreje væk, måske vil hun kikke forbi dig, måske vil hun kikke lidt op og blive fascineret af grænsen mellem dit hår og din pande osv. og det er helt okay. Efter lidt tid, så kan du pludre til hende igen og hun vil atter kunne søge dit blik, finde dine øjne.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro - og du kan altid kontakte din sundhedsplejerske og bede om et ekstra besøg, hvis du er bekymret :)
Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

