Svar: Svært ved at lægge nyfødt
Kære Kris
Tak for dit brev :)
Det er helt naturligt, at din lille dreng sover bedst i din favn og ved dit bryst. Når han ligger hos dig, så kan han mærke din varme, dine bevægelser, høre din vejrtrækning og din hjertelyd - alt sammen det han kender fra tiden i din livmoder, og derfor er det der, han er mest tryg og også sover bedst :)
Det betyder dog ikke, at du skal sidde med ham hele tiden, - der er jo også praktiske ting som skal gøres og en storebror, som du også skal være der for, og det vil derfor være rigtig godt, hvis du nogle gange hjælper lillebror med at sove videre i lift eller barnevogn, når han er blevet ammet og skal have en lur.
For at gøre overgangen fra din favn og ned hvor han skal sove mindre voldsom for ham, så kan det nogle gange hjælpe at svøbe ham. Svøbet vil gøre, at han føler sig omsluttet og holdt, men det vil være af et klæde og ikke af dine arme. MEN med det vejr vi har i øjeblikket og de høje temperaturer skal du passe ekstra meget på ...
... med at svøbe ham, for han kan meget let få det for varmt, og det må han ikke.
I stedet kan du prøve at hjælpe ham til ro med dine hænder. Du kan samle hans hænder på brystkassen og holde hans hænder samlet med dine hænder, så han på den måde stadig føler sig holdt og mærker dig, fornemmer dig. Du kan også vugge ham blidt med dine hænder eller ved at svinge liften lidt frem og tilbage, eller du kan putte liften i barnevognen og trille ham en lille tur, og på den måde kan du lulle ham ind i søvnen.
En klud der dufter af dig kan nogle gange hjælpe - evt. koblet til en sut. Det kan være en stofble, som du sover med og som du bruger, når du ammer og så lader følge med ham over i liften, når han skal sove.
Hjertelyd vil virke beroligende på nogle børn, og du kan købe f.eks. en DooDoo bamse eller downloade en app med beroligende lyd til babyer - det kan også nogle gange gøre det lettere for ham at sove lidt på afstand af dig...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

