Brev:
3 årig har det svært
Hej Helen.
Jeg skriver til dig da jeg ikke rigtig ved hvad det rigtige at gøre, og vil gerne høre hvad du tænker om vores problemstilling herhjemme.
Min kære pige A er næsten lige fyldt 3 år. Har altid været smilende, glad, snakkende, og gang i hende.
Hun har været i dagpleje siden hun var 1 år.
Vi fik en lille dreng for 7 uger siden, han er sund og rask og der er ikke de store problemer med ham. A virker rigtig glad for ham, kysser, krammer ham vil gerne sige farvel og godnat osv til ham.
Vi havde besluttet sammen med dagplejeren at A skulle starte i børnehave til juni da hun så havde et fast fundament (altså hos dagplejeren) da tingene jo er helt forandret da lillebror jo er kommet til.
Der sker så det at dagen før lillebror kommer bliver dagplejeren langtidssygemeldt, og A har derfor været ved en anden dagplejemor i 7 uger, og skal være der indtil start i børnehave som er den 16/6.
Heldigvis er den anden dagplejemor en hun kender, og er rimelig glad for, men det er jo ikke hendes vante omgivelser som den anden dagplejemor er.
A har self spurgt rigtig meget til sin dagplejemor, hvornår hun skal derhen, og om dagplejer stadigvæk er syg. Hun har en rigtig god veninde fra dagplejen som er jævnalrende med A, som A self også savner.
Kort fortalt ses vi med den veninde hun har fra dagplejen, og de skal også starte sammen i samme børnehave, samme dag og på samme stue, så ...
... de har hinanden.
As normale dagplejemor mødes med denne dagplejer og de andre dagplejemødre en gang om ugen nede i legestuen. A kan slet ikke forstå hvorfor dagplejer kommer derned, når hun jo ikke skal være ved hende.
Vores eller min bekymring er hvordan vi tackler A og den her overgang fra gæstedagpleje til børnehave, da hun ikke når at være hos dagplejer inden hun starter i børnehave.
Lige nu har A det rigtig svært. hun gør alt det hun ikke skal, og får dermed skældud og græder. Hun vil ikke fortælle om sin dag hos gæstedagplejeren, hun vil i det hele taget ikke svare når vi spørger hende om noget. Hun er helt lukket, og virker ikke glad.
Jeg har prøvet at spørge på alle mulige måder om hvordan hendes dag har været, eller hvad der har været godt i løbet ad dagen, eller bare ikke sagt noget i håb om at hun selv ville fortælle.
Hun har det godt når hun leger med hendes veninde fra børnehaven, eller når der er besøg i huset.
Når vi er os 4 gør hun alt det hun ikke skal, og vil ikke svare.
Jeg har snakket med As venindes mor om at kontakte dagplejemoderen og få en dag hvor vi kan sige farvel til hende, det synes jeg at A har brug for, tænker du det er en dårlig ide?
Og hvordan skulle man gøre det?
Og hvordan får vi vores pige til at snakke igen?
Håber du kan komme med lidt sparring omkring hvordan vi tackler hele situationen på den bedste måde.
Venlig hilsen
As mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.