Brev:
3 årig har det svært
Hej Helen.
Jeg skriver til dig da jeg ikke rigtig ved hvad det rigtige at gøre, og vil gerne høre hvad du tænker om vores problemstilling herhjemme.
Min kære pige A er næsten lige fyldt 3 år. Har altid været smilende, glad, snakkende, og gang i hende.
Hun har været i dagpleje siden hun var 1 år.
Vi fik en lille dreng for 7 uger siden, han er sund og rask og der er ikke de store problemer med ham. A virker rigtig glad for ham, kysser, krammer ham vil gerne sige farvel og godnat osv til ham.
Vi havde besluttet sammen med dagplejeren at A skulle starte i børnehave til juni da hun så havde et fast fundament (altså hos dagplejeren) da tingene jo er helt forandret da lillebror jo er kommet til.
Der sker så det at dagen før lillebror kommer bliver dagplejeren langtidssygemeldt, og A har derfor været ved en anden dagplejemor i 7 uger, og skal være der indtil start i børnehave som er den 16/6.
Heldigvis er den anden dagplejemor en hun kender, og er rimelig glad for, men det er jo ikke hendes vante omgivelser som den anden dagplejemor er.
A har self spurgt rigtig meget til sin dagplejemor, hvornår hun skal derhen, og om dagplejer stadigvæk er syg. Hun har en rigtig god veninde fra dagplejen som er jævnalrende med A, som A self også savner.
Kort fortalt ses vi med den veninde hun har fra dagplejen, og de skal også starte sammen i samme børnehave, samme dag og på samme stue, så ...
... de har hinanden.
As normale dagplejemor mødes med denne dagplejer og de andre dagplejemødre en gang om ugen nede i legestuen. A kan slet ikke forstå hvorfor dagplejer kommer derned, når hun jo ikke skal være ved hende.
Vores eller min bekymring er hvordan vi tackler A og den her overgang fra gæstedagpleje til børnehave, da hun ikke når at være hos dagplejer inden hun starter i børnehave.
Lige nu har A det rigtig svært. hun gør alt det hun ikke skal, og får dermed skældud og græder. Hun vil ikke fortælle om sin dag hos gæstedagplejeren, hun vil i det hele taget ikke svare når vi spørger hende om noget. Hun er helt lukket, og virker ikke glad.
Jeg har prøvet at spørge på alle mulige måder om hvordan hendes dag har været, eller hvad der har været godt i løbet ad dagen, eller bare ikke sagt noget i håb om at hun selv ville fortælle.
Hun har det godt når hun leger med hendes veninde fra børnehaven, eller når der er besøg i huset.
Når vi er os 4 gør hun alt det hun ikke skal, og vil ikke svare.
Jeg har snakket med As venindes mor om at kontakte dagplejemoderen og få en dag hvor vi kan sige farvel til hende, det synes jeg at A har brug for, tænker du det er en dårlig ide?
Og hvordan skulle man gøre det?
Og hvordan får vi vores pige til at snakke igen?
Håber du kan komme med lidt sparring omkring hvordan vi tackler hele situationen på den bedste måde.
Venlig hilsen
As mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to