Svar: Mad generelt
Kære Hvepze
For det første vil jeg lige sige, at jeg bestemt tror der er en sammenhæng imellem din søns tandfrembrud og han lyst eller manglende lyst til at spise. Det er jo trods alt en gevaldig mængde tænder, han får sig:o)
Børn kan godt spise varierede mængder på samme måde som voksne kan. Nogle dage er man naturligt mere sulten end andre dage og hvisse aktiviteter giver større sult fornemmelse end andre. F.eks. er det meget normalt at blive ekstra sulten, når man f.eks. har været i svømmehallen.
Det er således normalt at din dreng nogle dage ikke spiser så meget som andre dage, det vigtige er dog at du fortsat tilbyder ham lidt i løbet af dagen. Hvis han er for nysgerrrig og mere interesseret i leg og legetøj, så må du prøve at skabe lidt rammer der hedder 'nu spiser vi', således at leg og måltider som udgangspunkt ikke hænger sammen.
I princippet kan man sige at det er okay at han spiser gørd 2 gange dagligt. Problemet i det kan dog være at han fremover så fortsat vil foretrække den noget sødere grød fremfor grøntsagsmos. At han foretrækker det er jo sådan set okay, men det er vigtigt at han også lærer at spise grøntsagsmos. Han er dog endnu ikke så gammel, så lidt tålmodighed har også ret.
Nu ved jeg ikke om du selv laver grøntsagsmos eller om du ...
... har købt det. Ernæringsmæssigt er der ikke forskel på om du vælger at gøre det ene eller det andet og det er min erfaring at rigtig mange børn faktisk godt vil begynde at spise lidt grøntsagsmos, hvis man køber det på glas. Jeg vil derfor foreslå dig, at du i første omgang prøver at tilbyde ham lidt gulerodsmos, som du har købt på glas. Gulerod er sødere end andre grøntsager.
Du har mulighed for at komme lidt gulerodsmos på risgrød som topping (ligesom du ville gøre med lidt frugtmos) og så kan man jo diskutere, hvor lækkert vi voksne synes det er, men det virker faktisk ofte. Når han så vænner sig til guleroden, så kan du langsomt begynde at lade den være basis for andre grøntsager og du kan her tilsætte grøntsager som du selv koger og blender. På den måde kan han langsomt overgå til at spise flere grøntsager.
Kartoftler er der mange børn som ikke bryder sig om. Derfor gulerod som basis og herefter andre grøntsager.
Men igen... han er jo ikke så gammel, så han skal også lige have lov til at vænne sig til det hele. Du skal dog vide at det kan være vigtigt for at holde hans mave igang, at du ikke tilbyder mere end to måltider grød om dagen. Når han skal øges i måltider er det derfor en god idé at 3 og 4 måltid er grøntsagsmos.
Fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

