Svar: REM søvn - opvågninger
Kære Kris
Tak for dit brev :)
Spædbørn skifter mellem at sove to slags søvn: Aktiv søvn, også kaldes REM søvn og stille søvn, også kaldet non-REM søvn.
Når jeres dreng sover aktiv søvn/REM søvn, så kan I se, at hans øjne bevæger sig under øjenlågene (REM= Rapid Eye Movement). Han vil trække vejret let uregelmæssigt, og han vil ofte have nogle trækninger i ansigtet, hvor han ligger og smiler for sig selv.. Når han sover stille søvn/non-REM søvn, så vil han derimod ligge mere stille. Hans vejrtrækning vil være dyb og rolig, og en gang imellem vil du kunne se, at han laver suttebevægelser med sin mund.
Spædbørns søvn er meget forskellig fra det man oplever hos større børn og voksne. Hos os vil søvnen være inddelt i forskellige stadier, og sådan er det ikke hos jeres dreng endnu. Når barnet er cirka 1 måned gammel, begynder dannelsen af søvnspindler, og først omkring 3 måneders alderen begynder barnets non-REM-søvn at være inddelt i stadier, som man kender det hos os.
REM-søvnen, altså den "aktive søvn" fylder rigtig meget hos spædbørn. Hos for tidligt fødte børn, bruges f.eks. 80% af søvnen på REM-søvn. Hos børn født til tiden vil ca. halvdelen af søvnen udgøre REM-søvn. Hos et barn på tre år, vil REM-søvnen udgøre cirka en tredjedel af søvnen, og hos ældre børn og voksne udgør REM-søvnen cirka en fjerdedel.
Det er altså ...
... naturligt, at jeres dreng sover rigtig meget REM søvn og dermed urolig søvn. Og når I oplever, at han bryder ud i gråd, måske ser sur ud i sine grimasser osv. så skyldes det, at han er i aktiv søvn - altså REM søvn. Og det er altså ikke, fordi han er vågen.
Derfor vil det være rigtig godt, hvis du forsøger at hjælpe ham videre i søvnen. Det vil du ofte kunne gøre med beroligende hænder, rette lidt på hans stilling, så han kan mærke, at du er der, nogle gange kan du vugge ham lidt, og ligger han i barnevognen kan du trille ham. Han kan også have glæde af en sut, fordi det at sutte virker beroligende, det kan få ham til at slappe af og komme videre i søvnen. Du skal evt. stå og holde sutten ved hans mund og hjælpe ham, da han ikke er ældre end han er. Sutten kan også kobles til en sutteklud - træk en stofble eller lignende igennem suttens ring :)
Nogle gange vil han naturligt også kunne have behov for brystet, for at kunne komme videre i søvnen - men da jeg fra dine tidligere breve ved, at I forsøger at minimere behovet for brystet lidt, så er dette et af de tilfælde, hvor du godt kan forsøge at lulle ham videre ind i søvnen med kærtegn, sut, vugning/tril - og uden at tage ham op og amme ham. Netop for at hjælpe ham til lidt længere søvnstræk :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

