Brev:
Aften putning - 5 mdr.

Hej Helen.
Jeg har et spørgsmål omkring aften putning af min lille søn på 5 mdr.
Hans dag ser nogenlunde sådan her ud:
Vågner 7:30. Får ca 180 ml mm.
9-11 formiddags lur.
Ca Kl 11 ca 180 ml.
Ca Kl 14 ca 180 ml.
14-16 eftermiddags lur.
Ca kl 17/18 180 ml.
Kl. 18-19 lur
I løbet af aftenen omkring 210 ml samlet.
Sover for natten ca kl 22/23. Her sover han non-stop indtil 7:30 næste morgen, og det har han gjort siden han var 2 mdr gammel.
Jeg har en datter på halvandet år også, som jeg har hjemme sammen med min søn. Hun sover formiddags lur og eftermiddags lur på samme tidspunkt også, så det er jo skønt.
Om dagen sover min søn i slyngevuggen.
Kl 18-19 sover han også i slyngevuggen, hvilket er praktisk fordi jeg så putter min datter imens.
Omkring kl 19 stykker vågner han så op og så starter "kampen" resten af aftenen. Allerede en halv time til en time efter opvågningen kl 19 virker han synlig træt (gnider øjne, gaber osv). Men der skal virkelig arbejdes! Han sover i barnevogn om natten. Lang historie kort, så har vi begge børn sovende i vores soveværelse. Derfor hsr vi bare siden han var nyfødt puttet ham i vognen om aftenen på hans værelse, og så blot trillet ham med ind i soveværelset senere på aftenen når vi selv gik i seng.
Når han viser trætheds tegn der omkring kl 20 lægger jeg ham således i vogn, og triller ham lidt. ...
... Enten på værelset eller i vores gårdhave. Han falder forholdsvis hurtigt i søvn. Men så snart vi så lister ud, og vognen står stille - så vågner han og græder/"brokker" sig. Sådan kan vi så fortsætte mange gange i løbet af aftenen. Græder han løfter jeg ham op til mig og så sover han 10 sek senere. Brokker han sig bare lidt, så rokker jeg vognen lidt . Hvis han pludselig er spræl frisk, så tager vi ham med ind i stuen igen og venter på næste søvntog/øjen gnidning.
Omkring kl 21 tager han som regel en flaske (ca 210 ml). Det får ham sommetider til at falde lidt hurtigere til ro derefter. Andre gange nægter han at spise, og klarer sig på kl 18 flasken helt frem til næste morgen!
Det positive er jo at når han endelig sover, så sover han igennem! Men aftenen trækker virkelig tænder ud. Tænker du at vi kan gøre noget anerledes for, at han lærer at natten altså starter kl 19! Eller er han endnu for lille til en sådan struktur? Tænker du at det er okay han sover i slyngevuggen om dagen, nu da det fungerer så godt? Kommer der et tidspunkt hvor alt det gyngeri/vuggen bliver uhensigtsmæssigt? Tænker det er Ok med hans alder nu, tænker en lille baby har mere brug for vuggeriet end når de blir lidt ældre?
Jeg har indført en sove nusse klud, som han sover med hver gang.
Glæder mig til at høre dine tanker omkring ovenstående.
Med venlig hilsen
mor til lille dreng
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.