Svar: Aften putning - 5 mdr.
Kære mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Det lyder for mig som om, at jeres dreng lige nu skal have lov til at have en lidt længere vågenperiode om aftenen. Han sover ofte 3 lure dagligt, og når han sover til natten, så sover han igennem - nogle gange endda uden at behøve sin flaske - så han lyder til at sove ret godt. Og selvom jeg ved fra dine tidligere breve, at han altid har haft et lidt større søvnbehov end gennemsnittet, så lyder det som om, at han stadig vil få den søvn, som han har behov for, hvis han sover som nu og er vågen om aftenen...
Som du beskriver det, så sover han 2 timer formiddag (9-11), 2 timer til middag (14-16) og en time først på aftenen (18-19). Om natten sover han ofte fra kl 22 til 07.30 - nogle gange sover han tidligere og andre gange lidt senere. Samlet når han dog op på ca 14-15 timers søvn i døgnet, og det er meget fint. Jeg tænker derfor, at du ikke skal kæmpe med ham om aftenen, men i stedet lade ham være vågen fra han vågner af dagens 3. lur og så til klokken er ca. 22 (alt efter hvornår han er vågnet fra luren) og så putte ham til natten der.
Hans rytme vil naturligt ændre sig i løbet af den næste måneds tid. Han vil begynde at bruge sig selv mere og mere både motorisk og mentalt. Han vil også begynde med skemad og skal igang med grød og mos, drikke vand af kop osv. Og det vil her være rigtig godt, at du forsøger at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner, og flaske før han så puttes til næste lur - så han får sit behov for mælk tilstrækkeligt stilles, og samtidig har mælken som en fast del af sit putteritual.
Hele dagens rytme har naturligt betydning for, hvordan natten forløber, og derfor vil der naturligt ske ændringer hos jer... Det vil være bedst, at du ser hvordan ...
... tingene forløber og ikke ændrer noget, som lige nu fungerer... Mange børn begynder at kunne springe dagens 3. lur over i 6-7 måneders alderen og så bliver det naturligt lettere at putte dem tidligere om aftenen :) Så på den måde vil tiden sandsynligvis arbejde lidt for jer.
Det er helt okay, at du lige nu stadig bruger slyngevuggen i løbet af dagen. Da storesøster ofte sover på samme tidspunkter, så er det svært at gøre det ret meget anderledes - du kan ikke trille ham en tur i barnevognen, hvis hun også skal sove. Det lyder som om, at hun stadig får to lure dagligt, og det må hun naturligvis gerne, men når hun begynder at kunne nøjes med en lidt længere lur midt på dagen, så kan I evt. trille på legepladsen, i legestue, op at handle eller lignende om formiddagen - hvor lillebror så kan puttes i sin barnevogn og vænnes til at sove der om dagen. Det kommer sikkert til at gå rigtig fint, da han jo er vant til at sove i sin barnevogn om natten :)
De rutiner du vænner ham til nu - f.eks. at blive vugget eller være i bevægelse hele tiden for at sove - vil godt kunne blive en uhensigtsmæssig vane på sigt. Prøv derfor om du om dagen kan forsøge ikke at vippe ham i slyngevuggen hele tiden, men vænne ham gradvist til at skulle sove uden bevægelse. Det samme også gerne i barnevognen. Du vænner ham fra bevægelse ved at holde slynge/barnevogn stille, når han er stille - og kun trille/vugge ham, hvis han siger noget. Altså giver han lyd fra sig, så vugger du ham, så snart han er stille, så holder du ham stille. På den måde kan han gradvist lære, at det er okay bare at ligge i sin vogn/slyngevugge, han behøver ikke bevægelse for at være der, det er også fint blot at ligge og kikke lidt...
Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder

