Annonce

Annonce

Svar: Flytning - 4 år, 11 mdr.


4. juni 2018

Kategori:
Alder:
4 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære L

Tak for dit brev og dejligt at høre, at I har været glade for mine tidligere svar :)

Det lyder som en rigtig god løsning med en villalejlighed med have hen over sommeren - imens I venter på at jeres nye hus bliver gjort i stand. Og selvom det naturligvis kan være stressende for måske især jeres datter, at I skal flytte af to omgange, så er I stadig sammen, nærområdet er det samme, der er ikke skift af børnehave osv.

Selvom hun snart er 5 år gammel, så er det naturligvis meget abstrakt det med "at flytte" - for hvad betyder det egentlig... det er svært for hende at finde ud af, hvad det indebærer, og jeg har den holdning, at det er bedst at informere og inddrage barnet så godt som det nu er muligt, naturligvis med hensyn til den alder hun har. Hun kan godt blive ekstra utryg af ikke at vide, hvad der skal ske, hvor I skal flytte hen osv. og jeg tænker faktisk, at det måske vil give hende lidt ro, hvis I kan køre forbi huset og vise hende det, som det er nu, forklare hende, at det er ved at blive bygget om osv. fordi det skal blive rigtig dejligt og parat til, at I kan flytte ind.

Med den alder hun har, så er hun meget konkret tænkende og har brug for at se ting, høre direkte hvad det er I skal og hvordan, for at forstå det - og ikke blive bange, utryg, urolig. Det kan derfor også være en god idé, at I sætter præcise ord på, at hun f.eks. ikke skal skifte børnehave, men skal blive ved med at gå der... Hun kan godt gå og være urolig for, hvad der sker, når I om ca. 6 uger skal flytte igen.

Jeg synes bestemt, at I skal tale med hende om det. Med den alder hun har, så må I meget gerne spørge lidt ind til, hvad det er hun tænker, og hvorfor hun går og er ked af det. I kan godt sætte ord på at I oplever, at hun ofte bliver ked af det, græder osv. f.eks. når hun skal sove eller når hun skal i børnehave - og at der ikke er noget som betyder mere end at hun har det godt. Derfor vil I gerne vide, hvad der gør hende ked af det, og hvad der kan gøre hende glad...

Til børn omkring 5 år kan man nogle gange bruge billeder af ansigtsudtryk eller bruge smileys - hvor I kan vise hende 3 slags - en glad, en neutral og en ked af det - og f.eks. sætte lidt ord på, at man nogle gange godt kan se glad ud udenpå, men føle sig ked af det indeni, eller man kan være ked af det både udenpå og indeni eller lignende ...


Annonce

... - og selvom det naturligvis er helt okay at være ked af det nogle gange, for det kan vi alle sammen blive, så er det bedst, hvis man er glad både indeni og udenpå.. så hvordan kan I hjælpe hende med det...

I fortæller, at hun altid har haft svært ved at blive afleveret i børnehaven, og I fortæller, at pædagogerne er søde og gerne vil hjælpe, det lyder som om, at samarbejdet er godt. Det er super! Måske kan det hjælpe, hvis I prøver at aflevere på et andet tidspunkt om morgenen - har I mulighed for det? Nogle gange kan det faktisk være en fordel, hvis hun kan være en af de første børn som kommer. Det giver både mere ro til at komme ind af døren, støjniveauet og aktiviteterne er mindre, og det kan gøre det mindre voldsomt for hende. Samtidig undgår I situationer, hvor hun møder ind, og de andre allerede er i gang med en leg. Hvis hun f.eks. først blive afleveret, når de andre er mødt ind, så kan det både virke overvældende, hvis de står og venter på hende, og det kan faktisk også virke overvældende, hvis hun skal spørge dem, om hun må være med. Er hun en af de første som kommer, så er der tid til at lande, før dagens aktiviteter begynder...

Med hensyn til at sige godnat, så er det vigtigt, at hun siger godnat til både mor og far, ligesom det er rigtig godt, at I bruger lidt tid hos hende om aftenen, når hun skal sove. I skal her naturligvis sikre jer, at hun ikke protesterer mod søvnen, fordi hun faktisk ikke rigtig trives i børnehaven om dagen... Nogle gange når børn vægrer sig mod søvnen, så er det fordi når de først sover, så går natten hurtigt og så bliver det jo dag igen - og hvis dagen ikke er rar, så kan barnet ikke sove... Prøv derfor også at spørge lidt ind til, hvad der skal ske i børnehaven, og tal med hende om, hvad hun skal lave, hvem hun skal lege med osv. for at se om I på den måde kan få lidt idé om, hvorvidt der kan være nogle konflikter mellem børnene eller andet, som hun går og er lidt ked af...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og så skal der naturligvis også være plads til, at det bare lige nu er lidt meget med flytning fra et hjem, til et midlertidigt hjem og til et nyt hus.. at hunnaturligt kan være lidt overvældet af de forandringer, som det naturligt giver, og derfor søger jeres ekstra tryghed og nærhed :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat!

Rigtig god Grundlovsdag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce