Annonce

Annonce

Svar: 3 måneder og søvn


13. juni 2018

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sao

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Det er rigtigt, at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget i 3-4 måneders alderen, og at mange forældre i denne alder oplever lidt udfordringer med søvnen - og det kan sagtens være dette, som begynder at spille ind hos jer.

Det er helt normalt, at børn i denne alder, sover sent og det er derfor helt normalt, hvis jeres datter først virker parat til at sove for natten omkring kl 22. De fleste børn vil i denne alder have brug for ca. 10 timers nattesøvn, og det betyder, at hvis hun går i seng kl 22, så vil hun måske stå op omkring kl 08... I løbet af dagen vil hun så have behov for ca 5 timers dagssøvn - og de fleste børn begynder at trives med 3 lure dagligt, men nogle børn har dog brug for en lille 4. powernap, og det er naturligvis også helt okay:)

Hele dagens forløb påvirker naturligt natten og omvendt. Derfor er det en god idé, hvis du nu forsøger, om du kan skabe lidt mere rytme i løbet af dagen - og du må her gerne begynde at tænke på, at din datter begynder at bevæge sig væk fra spædbarnestadiet. Hun er en aktiv baby nu, bruger sig selv mere og mere både motorisk og mentalt og derfor er det vigtigt, at du hjælper hende med at være aktiv i hendes vågne perioder og nogle gange også forsøger at gøre de vågne periode lidt længere. Du skal naturligvis ikke holde hende vågen imod hendes vilje/behov, men du skal være opmærksom på, at et gab ikke nødvendigvis betyder at hun er træt og skal sove, men nogle gange også kan være udtryk for, at hun keder sig, har brug for at I er lidt aktive, hvorefter hun så kan blive skiftet, få mælk og blive puttet til næste lur.

En måde at aktivere hende på og skabe en 3 lurs rytme i løbet af dagen kan også være
at tilbyde hende et bad midt på dagen. Det vil sige mellem formiddagslur og middagslur. Badet stimulerer hende rigtig godt både motorisk og mentalt, og det er med til at holde hende aktiv og vågen en lille smule længere, så hun måske efterfølgende kan sove en lidt længere og måske lidt senere middagslur - hun kan evt. få mælk før hun bades og så tilbydes brystet efterfølgende. og lige før hun så puttes til næste lur, så du sikrer dig, at hun er fyldt godt op med mælk.

Det er næste udfordring i denne alder - at sikre hende mælk nok hele dagen igennem. Hun er fysisk så stor nu, at hun godt kan have behov for mere mælk og samtidig lader hun sig måske forstyrre, når hun spiser om dagen. Det er vigtigt, at du hjælper hende med at koncentrere sig om måltiderne i ...


Annonce

... dagtimerne og nogle gange kan det faktisk være en rigtig god idé at amme hende af to omgange - både når hun vågner og før huns skal sove igen, fordi du på den måde både får ekstra mælk i hende, men også får stimuleret til mere mælk. Når hun pludselig begynder at vågne hyppigere om natten, så kan det godt være udtryk for, at hun har brug for at blive fyldt lidt ekstra op med mælk i løbet af dagen og også udtryk for, at din mælkeproduktion skal øges lidt. Det er netop hyppigheden af amning, som giver mere mælk og samtidig producerer du mere af det mælkestimulerende hormon om natten.

Så når du spørger, om hun sover for meget om dagen, så skal du prøve at se på hendes samlede indtag af søvn. Nogle gange skal hun måske have lidt længere vågne aktive perioder og nogle gange, når du vugger hende og på den måde luller hende videre i søvnen, så har hun måske brug for at komme op og være aktiv - men andre gange skal hun naturligvis have lov til at sove og som udgangspunkt skal du jo ikke vække hende, hvis hun sover godt...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når du spørger, om du skal trække den mellem amningerne, så hun ikke får bryst en gang i timen, så skal du i første omgang forsøge at få hende til at spise ekstra i løbet af dagen. Holde hende godt igang ved brystet, aktivere hende lidt undervejs i spisningen, sikre at hun ikke falder for meget i søvn, evt. amme hende af to omgange mellem hver lur osv. så du er sikker på, at hun ikke søger brystet om natten som et reelt behov. hvis du er sikker på, at hun har fået alt hvad hun har behov for af mælk, så må du gerne forsøge at trække tiden mellem amningerne om natten, så hun ikke vænnes til at skulle have brystet i munden for at sove, men i stedet hjælpes videre i søvnen med dine hænder, kærtegn, stillingskift osv.

Og ja - du har helt ret - hvis hun spiser meget hyppigt hos dig hele natten, så kan det naturligt godt forklare, hvorfor hun har så meget uro om morgenen - hendes mave- og tarmsystem kan jo godt arbejde med at nedbryde den megen mælk og luft, som hun har i maven. Når hun spiser vil hun naturligt også sluge lidt luft og det kan være svært at bøvse ordentligt af om natten.. Så lidt mere rytme i forhold til amning kan godt være en idé nu - selvom hun naturligvis stadig skal have lov til at få den mængde mælk, som hun har behov for. Det er dog bedre, at hun spiser hyppigt om dagen end at hun gør det om natten - så I begge kan få lidt sammenhængende søvn :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce