Annonce

Annonce

Svar: Afvænning af natflaske


15. juni 2018

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære trætte mor

Tak for dit brev - og skitserede dagsplan og rytme :)

Det er rigtig dejligt, at jeres dreng er begyndt at sove lidt længere lure i løbet af dagen, og han må meget gerne få 3 lure dagligt stadigvæk, hvis du kan skabe en rytme, som passer godt med dette :)

Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at holde fast i stå op tidspunktet om morgenen og puttetidspunktet om aftenen - så de to ydertidspunkter ligger nogenlunde fast. Imellem disse tider, kan hans lure så variere, så han nogle gange sover sin længste lur om formiddagen og andre gange til middag - og derudover får han så stadig en powernap, så eftermiddagen ikke bliver for lang for ham.

Og ja - du kan roligt skære ned i hans flasker - det vil være passende med 4 flasker i døgnet med den alder han har nu, og han skal ikke længere have flaske midt nat. Jeg kan se, at du ofte giver ham en lille flaske formiddag og eftermiddag, og dem synes jeg også du skal skære væk - i stedet kan han tilbydes vand af kop, og derudover er det rigtig godt, hvis han nu kan vænnes til at skulle puttes og sove, uden hver gang at skulle have en flaske først. Det betyder, at mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider kommer til at se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 8.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30-10: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden mælk - mellemmåltidet erstatter mælken her.

Frokost 12-13: Bondebrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogt gnavegrønt i hånden og suppleres også med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet, rester fra aftensmaden eller det kan være mos fra glas. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping og frisk blød frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Powernapper evt herefter - og skal ikke tilbydes flaske først - mellemmåltidet om eftermiddagen erstatter flasken og det er derfor et lidt større mellemmåltid, der ligger her.

Aften 18.30: Udgangspunktet jeres mad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris.. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Mad med mere og mere smag og mere og mere bid. Suppleres med kogte ...


Annonce

... grøntsagsbuketter osv. i hånden. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca. kl 20-20.30

Sen aften 23.30: Drømmeflaske og sover herefter videre uden yderligere mælk om natten.

4 flasker af ca. 150 ml vil være nok til at sikre jeres drengs behov for mælk, derudover skal du bruge mme i hans grød og give ham vand af kop. Det er vigtigt, at han drikker vand til alle måltider, og du kan også give ham vand som tørstslukker imellem måltiderne.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flasken om natten trappes ud, ved at du tilbyder ham mindre og mindre mælk, så han til sidst helt kan undvære flasken. Præcis som du har forsøgt tidligere. En overgang kan du godt prøve med lidt vand af en kop, men det er egentlig ikke meningen, at han skal have vand om natten, det er meningen, at han nu skal lære at sove igennem uden noget. Altså sove 5-6 timer f.eks. fra kl 23.30-05.. Det vil være et realistisk mål.

Hvis han tilbydes mange små måltider hele dagen igennem og vand af kop, så behøver han ikke længere flaske om natten, men får sit behov tilstrækkeligt dækket. Og hvis han afviser grød, så er det vigtigt, at du ikke giver ham flaske i stedet, men i stedet tilbyder ham et mellemmåltid lidt senere, så han stadig tilbydes sine måltider. De små hyppige måltider sikre netop, at hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så går der ikke så længe, før han tilbydes mad igen - og han skal ikke fyldes med mælk, men drikke vand af kop og spise mere og mere rigtig mad :)

Det er for tidligt at starte op med godnatgrød - det anbefaler jeg først fra 8 måneders alderen, da den ellers ofte vil give ekstra urolig søvn. Du kan godt forsøge med vælling, men umiddelbart tænker jeg, at han ikke har behov for dette. Du kan også risikere, at vællingen mætter lidt mere, så han nedsætter sit væskeindtag, og det er der ikke nogen grund til. Han drikker jo ikke for store flasker, så jeg synes umiddelbart ikke, at der er nogen grund til at give ham mere mættende mælk, og han så pludselig kun drikker 100 ml i stedet for 150... Det er bedre at trappe ud af natflasken, og så introducere en godnatgrød i 8 måneders alderen og bibeholde nuværende flaske sen aften, så han fremadrettet både får aftenflaske, godnatgrød og drømmeflaske :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce