Brev:
Nye putterutiner

Kære Helen
Endnu engang tak for gode råd og ikke mindst forståelse. Det kan nogen gange være rigtig svært at hitte hoved og hale i, hvad der vil være det bedste at gøre for vores unger. Og så ser vi os blinde på, at det skal lykkes på den korte bane. Indtil nu har vi lagt os meget op ad dine råd om at give tryghed, når der åbenlyst er behov for det – og det har der været.
Men nu er storesøster ved at være for stor til at sove med mor eller far på en madras ved siden af. Og falde i søvn med en voksen i hånden. Hun fylder 5 år om en måned, og hun er meget bevidst om, hvad hun kan og gerne vil, og hun har helt tydeligt behov for at gøre ting på egen hånd. Hun vil eksempelvis gerne have lov at gå i haven selv (lige nu bor vi midlertidigt i en villalejlighed på 1. sal), og hun har lært at cykle og vil gerne cykle alle steder hen.
Vi flytter ind i det nye hus om en måned og har to ugers sommerferie sammen alle fire (børn og farmand har tre). Så, med udgangspunkt i dit svar fra sidste uge, skal storesøster lære at sove og falde i søvn selv på eget værelse fra første dag i det nye hus. Vi havde overvejet at lade lillebror sove hos storesøster, men jeg tror, du har ret i, at det kan blive rodet og risikere at ødelægge storesøsters ellers rigtig gode søvn og rytme.
Så lillebror kommer også på eget værelse – så er det i det mindste også fælles for dem begge (han er også vant til at have en voksen i rummet, så det vil også være nyt for ham at sove på eget værelse).
Men hvordan griber vi det smartest an? Skal vi tale med hende om det allerede nu? Eller vil hun så værge sig mod ...
... at skulle flytte i nyt hus, fordi hun ved, at hun der skal sove selv?
Jeg har købt en lydbog af Carsten Sommerskov (Du er vidunderlig), som jeg tænkte, at jeg ville prøve at indføre som en del af det faste ritual (børste tænder etc, finde en bog, læse og sludre, synge to sange, og så godnat + lydbog. Normalt holder vi hånden, til hun sover. Men skulle vi indføre ’godnat + lydbog’ allerede nu, imens vi bor i lejligheden, og arbejde på at hun selv skal falde i søvn? Eller skal vi vente og lære hende både at falde i søvn og sove selv det nye sted?
Til info vil jeg lige dele med dig, at vi fulgte dit råd og har været i det nye hus flere gange – så børnene kan vende sig til det. Og de er umiddelbart rigtig glade for det.
Vi har både rutsjebane og gynger i haven, og det er storesøster særligt vild med og løber om i haven, så snart vi ankommer.
Vi kan samtidig også godt mærke, at der sker meget netop nu, og at storesøster (formentlig som konsekvens) har rigtig svært ved at blive afleveret om morgenen i børnehaven.
Pædagogerne er søde og hjælper, og de siger, at hun bliver god igen hurtigt og leger fint dagen igennem. Det samme sker, når hun eksempelvis skal med mormor og morfar (som hun elsker og bruger meget tid med) i teatret. Så har hun svært ved at sige farvel og siger, at hun vil have mor og far med. Det går altid godt, og hun vil tit ikke hjem igen. Men afskeden / adskillelsen er svær. Så skal vi vente, til vi er flyttet ind i huset med at øve, at hun selv at falder i søvn?
Jeg håber, du kan hjælpe os med ideer til, hvordan vi løser overgangen bedst.
Kærlig hilsen
L
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.