Annonce

Annonce

Svar: Skift søvnstadie og korte lure


27. juni 2018

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Kris

Tak for dit brev :)

Der kan være rigtig mange ting, som spiller ind på søvn og som kan forklare, hvorfor børn powernapper (jf. tidligere breve) - og det er her vigtigt at du ved, at det ikke nødvendigvis er et problem, at din dreng sover kortere søvnstræk om dagen...

Om han sover som han har behov for skal vurderes ud fra, hvordan han i øvrigt trives. Du beskriver en dreng, som sover rigtig godt om natten, - faktisk tager han nu noget længere søvnstræk end han tidligere har gjort og kan sove fra kl 20-02.30 og igen til kl 06. Det vil sige 6.5 time og efterfølgende 3.5 time og det er meget flot i forhold til hans alder. Det betyder naturligt også, at han om dagen ikke kan sove så længe, fordi han med et søvnstræk på over 6 timer faktisk springer et måltid over. Så for at sikre sit behov, så vil han være nødt til at spise hyppigere om dagen og for at kunne gøre dette, så vil lurerne naturligt blive kortere.

Nogle børn sover i 2 måneders alderen to lange lure i løbet af dagen, hvor andre børn sover 4 kortere lure - det er alt sammen helt normalt, og det skal du ikke ændre på, hvis han trives med den rytme, som han har. Det vil være rigtig godt, hvis mindst en af lurerne varer min. 1.5 time, og du kan her vælge at trille ham i barnevognen og på den måde holde ham sovende, du kan også vælge at lægge dig med ham i dobbeltsengen og på den måde selv få lidt søvn midt på dagen. At blive trillet i barnevogn eller ligge tæt med dig kan nogle gange gøre, at han så tager et lidt længere søvnstræk.

Du skal naturligvis ...


Annonce

... også lægge mærke til, hvordan han virker, når han vågner. Hvis han vågner og virker glad og parat til at pludre og se sig lidt omkring osv. så har han sandsynligvis fået den mængde søvn, sm han har behov for, og så tager du ham op og I hygger jer lidt sammen.. Når han har sovet en kort lur, vil han sandsynligvis ikke kunne holde sig vågen helt så længe, før han så har brug for at sove igen - så når han viser træthedstegn, så skifter du ham, ammer ham og putter ham til en ny lur...

Du skriver at han virker glad og udvikler sig som han skal - og det lyder derfor som om, at han får den søvn, som han har behov for, også selvom du godt kunne tænke dig at han sov længere eller havde en lidt anden rytme.. så længe han trives, er det okay :)

Hans søvn og rytme vil ændre sig hele tiden de næste mange måneder frem, og det bedste du kan gøre lige nu er at gøre ham tryg ved at sove, hjælpe ham med amning, kærtegn, ture i barnevognen, nærhed osv. præcis som du gør...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og ja - det kan godt have betydning, hvis du flytter ham, når han sover. Hvis du gerne vil have ham til at sove i barnevognen, kan det være en god idé at du putter ham fra din favn og over i barnevognen, før han falder helt i søvn, så han registrerer at han ligger i sin vogn. Hvis han stadig ligger i lift og liften puttes i barnevognen, så betyder det mindre, hvornår du stiller liften i vognen, men det kan ikke udelukkes, at det kan have betydning.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)

Fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce