Svar: Søvnproblemer - 10 uger
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Dejligt at høre, at I fornemmer at behandlingen mod refluks begynder at virke. Selvom det har været hårdt med indlæggelser og diverse undersøgelser, så er det godt, hvis I ka fornemme, at det trods alt hjælper i den rigtige retning...
Der er dog ingen tvivl om, at jeres dreng nok stadig har en del mavesyre som generer ham, når han ligger ned, hvorfor han vågner og græder efter ca. 30 minutter. Og det er rigtig godt, at I her forsøger at hjælpe ham videre i søvnen ved at være der, lægge hænderne på ham, triller længere ture med barnevognen for på den måde at lulle ham videre ind i søvnen osv. Det må I meget gerne gøre.
Det er også en rigtig god idé, hvis I kan forsøge at arbejde på mindst en lidt længere lur i løbet af dagen - og hvis det betyder, at han en gang dagligt skal sove tæt med mor f.eks. i slynge eller ved at du lægger dig sammen med ham, så skal du endelig gøre det. Du skal ikke være bange for at du på den måde giver ham dårlige vaner. Han er stadig et spædbarn og han skal naturligt have den tryghed og nærhed, som han viser behov for. Du skal forsøge at se det sådan, at jo mere tryg du kan gøre ham ved at sove nu, jo bedre vil det være for hans søvnvaner fremadrettet. Tryghed er alfa omega, når det kommer til at kunne slippe dagen og overgive sig til søvnen - så jo mere tryg han er ved at sove nu, jo mere tryg vil han være ved at sove senere, og jo lettere vil du gradvist kunne lære ham at sove på afstand af dig. Hvis du kæmper med ham og han græder sig i søvn og derfor begynder at forbinde det at sove med noget som ikke er trygt og rart, så har han ikke noget godt med sig fremover, og det gør det ikke lættere for ham at sove på ...
... sig, tværtimod.
I må meget gerne stadig forsøge at putte ham i liften, når han skal sove, så han stadig lærer at sove lidt på afstand af jer. Nogle gange kan liften stilles i soveværelset, nogle gange kan det stå i nærheden af, hvor du er. Nogle gange sættes den i barnevognen og I triller en tur. Men så han lærer at det er okay at sove, selvom han ikke bliver holdt i favn.
I må også meget gerne putte ham i slyngevugge, tremmeseng osv. Hvad I nu har og kan bruge... Igen for at vænne ham til gradvist at sove lidt på afstand af jer og ikke altid skulle ligge helt tæt i mors eller fars favn. Ligesom han også gør om natten, hvor det først er omkring kl 04, at han har behov for at mærke jer tæt på. I skal altså ikke begynde at sidde med ham, hver gang han skal sove - men netop forsøge at vænne ham til at det er okay at sove lidt selv... og så som nu prioritere en længere lur midt på dagen, hvor I som sagt så har ham i slyngen, triller en tur, eller lægger jer med ham.
Det vil sige, at i forhold til dit spørgsmål om, hvor meget han skal ligge hos jer og hvor meget I skal prøve med barnevognen, så tænker jeg, at hvis han f.eks. har behov for 3 lure dagligt, så vil det være rigtig fint, at den ene lur er tur med barnevognen, den anden lur er tæt med jer og den tredje lur kan så varieres lidt fra dag til dag, så den nogle gange er i barnevognen og andre gange hos jer.. alt efter hvordan han i øvrigt har sovet og hvad der skal ske i løbet af dagen...
Du skal prøve at glemme den dårlige samvittighed og tro, at du gør noget galt. Det som føles rigtigt er ofte rigtigt :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt ro med på vejen :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

