Svar: Fast føde og mængde mælk
Hej med dig
Tak for dit brev - og hvor er det bare super godt, at I har fået skruet så meget ned for antallet af amninger og øget jeres drengs indtag af skemad! Stort skulderklap for det - fortsæt endelig den gode gænge - og næste amning der trappes ud, vil være den der ligger tidlig morgen :)
Du bør tilsætte modermælkserstatning til den mad, som du laver udelukkende til din dreng. Det vil sige, når du giver ham grød og mos - og hans mad bør energiberiges med modermælkserstatning til han er 12 måneder gammel. Det sikrer ham både fedt, men også kalk og jern. Du kan lave grød og mos udelukkende på modermælkserstatning eller du kan lave det på vand, tilsætte en teske fedtstof og så tilsætte modermælkserstatning til konsistensen bliver god.
Selvom han tilbydes mere og mere familiemad og f.eks. til aften spiser jeres kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta mv. så skal han mad stadig også energiberiges her. Det kan du gøre ved at komme lidt ekstra fedtstof på hans grøntsager og ved at lave forskellige slags grøntsagssovs til ham. Det er godt, hvis du kan variere mellem forskellige typer af fedtstoffer, så han får både smør, blandingsprodukter, plantemargariner, forskellige slags olier osv. Ligesom du også meget gerne må give ham f.eks. fisk både som smørbart pålæg og som aftensmad. Fisk er vigtigt for at få de essentielle fedtsyrer som omega-3...
Når han begynder at spise flere brødhapsere, så skal der fedtstof på brødet under pålægget. Igen må du her meget gerne variere mellem forskellige typer blandingsprodukter, ligesom du også gerne må give ham f.eks. lidt mayonnaise på en makrelmad eller lignende...
Komælk har et meget højt proteinindhold og et meget lavt indhold af jern. Derfor anbefales komælk ikke som drikkemælk før efter 1 års alderen. Med den alder han har nu, bør du derfor ikke bruge komælk i hans grød og mos, og han bør ikke tilbydes mælk af en kop. Han må dog gerne få f.eks. frikadeller eller lignende, selvom der er kommet komælk i farsen, og fra 9 måneders alderen kan der godt tilsættes lidt komælk til maden. Her kan han f.eks. godt få sovs lavet med komælk eller måske lidt frugtgrød med lidt sødmælk på - ...
... men max 1 dl. om dagen.
Du må også gerne fra 9 måneders alderen begynde at give ham lidt surmælksprodukt - han må dog ikke få mere end højst 50 ml stigende til 1 dl. frem mod 1 års alderen... Du kan give ham sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38. Produkterne skal have ca. 3.5 % fedtindhold og maks 3.5% protein. Han må IKKE få skyr, fromage frais, ymer, ylette før han er 2 år gammel, og du bør begrænse surmælksprodukter, der indeholder frugt. Det er bedst at tilbyde ham neutrale produkter og så selv tilsætte frugtmos, frisk revet frugt og bær.
Med hensyn til kulhydrater, så har små børn brug for at få disse, fordi de giver energi, når de fordøjes og nedbrydes i kroppen. Det gælder især stivelse, som er den vigtigste energikilde, og det findes naturligt i kartofler, grøntsager, brød, gryn, ris og pasta.
Jeres dreng må meget gerne få en variation af både kartofler, pasta, ris og grøntsager. Jo mere variation, jo bedre - og mange børn elsker retter som kartoffelmos med millionbøf, boller i karry, spaghetti med kødsovs, lakselasagne osv. kartofler er godt, men det må gerne varieres med ris, pasta, bulgur og lignende en gang imellem, og med den alder han har nu og i månederne frem, vil han elske, at han begynder at kunne spise f.eks. godt kogte pastaskruer selv i variation med kartoffelbåde fra ovnen og lignende... I må meget gerne tage udgangspunkt i jeres egen mad, så han får det samme som jer og naturligt får en vis variation :)
Hvis I selv spiser mere salat og grøntsager, end I spiser kartofler, brød, ris, pasta og lignende, så sørg for at lave dette til ham, så han får lidt ekstra kulhydrater ved siden af den øvrige mad :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og bagerst et fødevareregister, hvor du kan slå forskellige fødevarer op, hvis du bliver i tivl om, hvad han må få, hvordan og hvornår... Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave - der står "ny revideret udgave på forsiden"...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
- Og rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...