Svar: Nedtrapning af antal flasker
Kære Mor
Tak for dit brev, det er super fint, at du skriver tilbage, og jeg vil naturligvis meget gerne uddybe :)
Den faste rytme skabes ofte bedst ved at start med et fast stå op tidspunkt. Jo mere ens dagen kan begynde, jo mere fast vil formiddagsluren og middagsluren komme til at ligge - og jo mere vil sengetiden om aftenen så følge efter...
Men når det er sagt, så vil der naturligvis kunne være variation fra dag til dag, så hans formiddagslur og middagslur kan variere lidt i varighed - nogle gange sover han måske sin længste lur om formiddagen, andre gang er middagsluren den længste.. Nogle gange sover han måske middagsluren lidt senere osv. som du beskriver. Og her bliver du naturligvis nødt til at være lidt flesksibel - men ofte vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at holde rytmen inden for ca +/- en halv times tid. Og generelt kan det være en god idé at holde fast i stå op tidspunktet om morgenen og puttetidspunktet om aftenen og så lade lurene om dagen være lidt mere fleksible :)
Oplever du generelt, at han kan være svær at putte til middagsluren, kan det være en god idé at du forsøger at putte ham lidt senere, netop fordi han lige nu godt kan protestere mod at sove, fordi han hellere vil opleve og mærke verden. Det kan ofte være en god idé, at du sætter ham i barnevognen, lader ham sidde op og mærke vinden i ansigtet, I kan kikke på ting, I triller forbi osv. og så kan du lægge ham ned, når han tydeligt viser sig parat. Han kan nemlig sagtens være træt og parat til at sove, selvom han ikke umiddelbart viser tegn på det - og her kan du så holde øje med klokken fordi det kan give dig lidt idé om, hvornår han måske er putteklar... Det er ret vigtigt at ramme det rigtige tidspunkt, for man kan også risikerer, at han bliver overtræt og derfor får sværere ved at falde i søvn... :) Modsat, så skal du naturligvis ikke putte ham, hvis han bare virker parat til at lege og være aktiv...
Det vil være rigtig godt, hvis du kan skære ned til 3 flasker, og det vil ofte være flasken tidlig ...
... morgen som fjernes i denne alder. Jeg vil anbefale dig, at du starter med at introducere en godnatgrød om aftenen. Den vil være med til at mætte ham lidt ekstra før natten, når han stadig også får flaske aften og sen aften, og stille og roligt skal du så trappe mælken i flasken tidlig morgen ud. Jeg kan se, at hans indtag tidlig morgen varierer meget, men du kan f.eks. forsøge med en flaske på ca. 200 ml og så gradvist trappe ned til 180, 160, 140, 120, 100 ml - indtil du helt kan fjerne flasken, og han har vænnet sig til, at han ikke behøver så stor en mængde mælk i maven på dette tidspunkt. Kan han allerede nu nøjes med 160 ml er det naturligvis rigtig godt :)
Samtidig med, at du trapper ud af flasken tidlig morgen, skal du forsøge at indføre nogle nye rutiner for at hjælpe ham lidt videre i søvnen. Han må gerne komme over til dig, hvis du fornemmer, at det kan få ham til at sove videre. Du kan også putte ham med en putteklud, sut eller lignende, hvis han vil have det her.. men så vidt muligt undgå at give ham flaske i munden og forsøg også at undgå at stå op allerede kl 05, da det lyder til at være lidt for tidligt for jer alle :) Du skal forsøge at signalere, at det er sovetid...
Det betyder også, at du ikke skal begynde at give ham morgengrød kl 05, for så vil han fortsat vågne så tidligt, fordi han er vænnet til at skulle spise morgenmad der, og han vågner, fordi han er sulten. Det er vigtigt, at du holder fast i jeres spisetider. Det kan dog godt være, at han uden sin flaske vil have behov for at spise lidt før, end han ofte gør nu, og hvornår det så skal være må afhænge af jeres planer fremadrettet. Hvornår I står op og hvornår du tilbyder ham morgenmad må du godt begynde at passe ind efter jeres fremtidsplaner - altså hvornår han skal i dagpleje/vuggestue, og du begynder arbejde. jeg ved ikke, hvad jeres planer er fremadrettet, men rytmen vil naturligt kunne afhængig af, hvornår jeres hverdag ændrer sig...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

