Brev:
Søskendejalousi og nedsmeltning - 4 årig dreng
Hej Helen.
Vi har brug for lidt vejledning.
Vi har udfordringer med storebror M på 4 år. Han er blevet storebror for to måneder siden til en lillesøster. Inden han blev storebror havde han også nedsmeltninger og frustrationsudbrud.
Jeg/vi har generelt prøvet at opdrage ved at aflede og sætte rammer men uden at skælde ud. Hvis vi siger det højt eller hårdt bliver han også meget ked af det.
M. er meget følsom og sensitiv. Hvis vi skal noget, har jeg lært at forberede ham på hvem der kommer, hvor mange og hvad vi skal.
Han har svært ved at afslutte. Jeg forbereder ham på at nu om 5 minutter skal vi hjem, slutter det eller noget.
Hvis vi har haft legetid vil han have mere.
Det er som om mere vil have mere. Hvis vi siger der er dessert. “Hvad er det?”. “Det er koldskål”. “Nej jeg vil have is”.
Han har hele tiden noget at brokke sig over eller blive sur over, så han kan få afløb for frustrationer. Det er naturligt at der til tider skal afreageres. Men det er som om at intet er godt nok eller alt til forhandling.
Nu synes vi det er blevet værre og han reagerer på lillesøster.
Vores sundhedsplejerske fortalte os at vi skulle undgå at sige nej hele tiden, at lillesøster kunne holde til mere end vi regnede med og aflede ham i stedet.
Jeg har desuden læst nogle af dine andre svar og har en forståelse for hvordan han må føle sig tilsidesat og jeg kan også mærke at vi bliver irriteret og synes han er træls at være sammen med, og det har han jo kunne mærke. Så vi skal have vendt den negative spiral. Vi er meget opmærksomme på det.
Det skal nævnes at lillesøster er nem, næsten ikke græder og får flaske. Det er derfor os begge der kan give hende mad. Ofte vælger M. også mig, så nu prøver jeg at være så meget sammen med ham som muligt og give ham al den kærlighed og omsorg jeg kan.
Når vi giver lillesøster mad er M. begyndt på at gøre alt muligt for at irritere os. Puster f.eks. lillesøster og os i hovedet, larmer eller holder fast i lillesøsters arme eller ben.
Så hvis den ene giver flaske kan den anden aflede men så siger han “Nej jeg vil være sammen med lillesøster”.
Vi prøver også at få ham med i bleskift og han kan give lidt flaske eller sidde lidt med hende.
Når vi afleder, giver muligheder eller siger nej i disse situationer med lillesøster eller ...
... andre situationer, så siger han nej eller ignorerer os.
Så kan han finde på at sige, “Ellers kaster jeg med ting”. Så siger jeg roligt. “Nej det vil jeg ikke have. Jeg holder din hånd. Så du ikke kaster med ting”. “Av det gør ondt. Vi skal være søde”. Prøver at aflede. Men han er svær at aflede.
Han elsker lillesøster og vi prøver at lade ham nusse og få opmærksomhed sammen med hende. Selvom vi er to, så en kan være sammen med ham, tror han hele tiden han går glip af noget.
Hvis vi afleder eller siger nej, kan han sige nej og kan begynde at nive, bide, slå eller nikke skaller mod vores ben eller andet. Her er det mod os, ikke lillesøster.
Hvis jeg siger “kom vi går lige ind på værelset” siger han “nej jeg vil ikke have dig”. Hvis jeg går eller spørger om jeg må gå siger han “nej du må ikke gå”
Hvis jeg siger “Jeg vil ikke have du slår. Jeg bliver ked af det og det gør ondt.” “Hvis du slår så må jeg holde dine hænder” og hvis han bliver bliver ved. “hvis du slår mig må jeg gå væk fra dig.” Så siger han. “Så følger jeg bare efter dig.”
Jeg siger det er okay at blive sur men jeg vil ikke have du slår. Du kan slå i dynen.
Så siger jeg f.eks. “øv du er bare ked af det” eller lign. For at sætte ord på hans følelser. Og så siger han ja. Hvis jeg spørger hvorfor svarer han, at det er fordi at det gør ondt hvor jeg holdt ham (For at han ikke kastede med ting mod mig.)
Jeg prøver at snakke med ham om at han er ked at det, og så har han bla. svaret “Det vil jeg ikke snakke om” eller “Jeg slår heller ikke mere”.
For mig er det tydeligt at han vil have mig og han bliver frustreret og ikke kan rumme ting. Han skal have afreageret og læsset af. Jeg prøver at støtte ham bedst. Men vi kan ikke gå på listetæer og kan ikke feje foran ham og skåne ham for alt. Vi ved han får nedsmeltninger. Mest herhjemme men også hvis han får nej i butikker eller andre steder. Vi undgår butikker i de kritiske tidspunkter.
Hvis vi bliver mere bestemte, så bliver det endnu værre og tager længere tid at få ro på ham.
Det er naturligt han skal afreagere men vi synes det virker så provokerende når han kaster med ting mod eller slår os.
Jeg vil gerne undgå at han fortsætter med disse udbrud når han bliver ældre og stærkere. Jeg vil så gerne kunne støtte ham og gøre ham glad.
På forhånd tak.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...