Svar: 3-årig kan ikke smide bleen
Kære G og L
Tak for jeres brev :)
Det lyder ganske rigtigt som om, at jeres datter rent fysiologisk er parat til at smide bleen. I fortæller, at hun fint kan holde sig - ofte helt op til 4-5 timer - og I fortæller også, at hun godt kan mærke både afføring- og vandladningstrang. Hun siger til, når hun vil have en ble på...
Det er dog også vigtigt, at hun er mentalt parat, og her spiller det naturligt ind, at der er sket en del i hendes liv de sidste måneder. Hun er startet i børnehave, hun er blevet storesøster og skal pludselig dele mor og far med en anden, hun har smidt sutten... og der er naturligt pludselig mange nye krav og meget nyt at skulle forholde sig til, samtidig med at hun jo selv stadig er en lille pige på mange punkter:) Derfor kan det godt være svært for hende, hvis hun lige nu også skal smide bleen - og det kan godt være, at hun har brug for lidt mere tid til at blive mentalt parat. Det er altid lettest, hvis hun selv er med på idéen, og det bedste udgangspunkt for at træne renlighed er, hvis hun selv kommer og siger, at hun gerne vil forsøge uden ble...:)
Når I begynder at træne renlighed, så vil det være godt at bruge toilettet og købe et toiletsæde, som sikrer, at hun sidder trygt og godt der. Hun må ikke være bange for at falde ned, og hun kan også have brug for en fodskammel at hvile fødderne på.
I fortæller, at I ikke kan få hende til at bruge toilet eller potte, at I tilbyder hende det, når I kan se, at hun skal tisse, men at hun altid giver udtryk for, at hun ikke har lyst. Det lyder for mig som om, at I spørger hende "skal du tisse?" eller lignende, og hertil svarer hun så nej... Det er ikke nogen god idé, for hun vil naturligt sige nej, og så vil hun tisse få minutter efter. Det er vigtigt, at I ikke spørger hende, men i stedet tager hende i hånden og siger "kom du skal lige ud at tisse, før vi kører" eller lignende. Så det ikke står til diskussion, men er noget I bestemmer - og så det gælder som en fast regel for alle.
Hun skal derfor også have faste tissetider, så hun tisser på toilettet som det første om morgenen og i forbindelse med, at hun kommer i bad om aftenen. Hun skal tisse, før hun løber ud for at lege, før I kører op for at handle, i forbindelse med måltider osv. På samme tidspunkter, som I naturligt også selv tisser. Så det er en fast regel i jeres familie, og så det gælder alle - også mor og far - vi tisser alle af, før vi handler, fordi ...
... vi ikke ved, hvornår vi kommer på toilettet igen. Hun bør have toilettider med ca. 3 timers interval i løbet af dagen.
Hun må gerne have ble på, men det skal være en bukseble som trækkes op og ned som et par underbukser. Hvis bleen er tør, så roses hun for det, og I kan bruge bleen igen. Hvis hun har nået at tisse i bleen, så var det jo godt, at hun havde den på og så skifter I den bare og taler med hende om, at I forsøger at nå det til næste gang.
Når hun sidder på toilettet, så skal I forsøge at få hende til at prutte, så hun kommer til at presse og på den måde måske fornemmer, at der er afføring på vej. Hvis der kommer lidt afføring på papiret, når I tørrer hende, så vis hende det, så hun fornemmer, at det er helt naturligt, og rigtig godt, at det kommer ud :)
Nogle børn har meget svært ved at undvære bleen og kan blive meget ulykkelige, hvis de ikke får lov til at tisse og lave i deres ble. Hvis hun kommer og beder om at få en ble op og derefter sætter sig bag sofaen eller et andet sted og tisser eller laver i den, så vil det være rigtig godt, at I starter med at bibeholde bleen her - men kræver, at hun sætter sig på toilettet. Det skal ikke foregå i stuen eller bag en busk i haven, men foregå på toilettet. Nogle gange kan det være nødvendigt, at det foregår på badeværelset først, og derefter kan I så begynde at kræve, at hun sidder på toilettet. Men det vil være godt, at hun sidder med en ble på toilettet og vænner sig til at lave der - og derefter kan I så forsøge uden bleen. Så det på den måde er små skridt med stadig i den rigtige retning.
I skal sikre, at hendes mave fungerer godt og uden problemer. Hun må ikke have problemer med hård mave, og det må ikke gøre ondt at komme af med afføringen. Hvis det er ubehageligt for hende at komme af med sin afføring, så vil hun naturligt holde mere og mere igen, og det vil gøre det værre for hende.
Det kan også være en rigtig god idé at læse bøger for hende om renlighed, om at skulle smide bleen og også om hvordan kroppen fungerer - hvad der sker med maden som vi spiser og det vi drikker. I fortæller, at hun er en fremmelig pige med et veludviklet sprog og det kan godt være en god idé at udnytte dette og netop tale med hende om det naturlige ved at skulle gå på toilettet, og hvordan det fungerer :) Så det hele bliver så normalt og uproblematisk som muligt.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

