Brev:
Hjælp om natten
Kære Helen
Endnu engang tak for gode råd og hurtigt svar.
Som jeg skrev sidst, er vi flyttet i nyt og større hus, og det er hele familien meget glade for. Og som jeg også skrev sidst, har begge børn været glade for at komme på eget værelse, og de har sovet helt utrolig flot de første uger.
Men det har ændret sig over de sidste to uger. Det var måske også lidt for godt til at være sandt 😊
Lillebror på to år sover fortsat okay. Han græder og har brug for hjælp med dynen eller andet 1-4 gange i løbet af natten. Primært i mellem kl. 23 og 01, hvor han lader til at sove ekstra uroligt. Men alt taget i betragtning, er det okay.
Alt er stadig meget nyt, og han har kun været tilbage i vuggestuen i knap to uger. Så der sker meget i hans liv lige nu.
Men storesøster, der, de sidste næsten to år, har sovet dejligt hele natten, er begyndt at vågne og komme ind til os. Jeg følger hende tilbage og sidder hos hende, til hun sover (det tager typisk 30 til 60 minutter). Det skal lige siges, at hun har været vant til at sove med en voksen på værelset, siden vi fik lillebror. Det var far i begyndelsen, men det sidste års tid har det primært været mig, der sov hos hende.
Når hun skal sove om aftenen, er det mig, ...
... der putter, og vi læser bog, og jeg sidder hos hende, og vi holder i hånd, til hun sover. Hun ved godt, jeg går, når hun er faldet i søvn. Alligevel vågner hun og henter hun mig kl. 02.30 (ret præcist) hver nat, og jeg følger hende tilbage og putter dynen om hende og sidder hos hende, til hun er faldet i søvn igen.
Tror du, det er en fase eller en reaktion på det nye? Vi flyttede for lidt over en måned siden, og hun reagerer typisk på bagkant. Sådan var det eksempelvis også med børnehavestart i sin tid. De første dage var sjove, og hun elskede alt det nye. Men efter nogle uger kom reaktionen, og hun blev rigtig ked af det, når vi afleverede.
Kan vi gøre noget, andet end at tale med hende om det?
Kombineret med lillebrors opvågninger er vi tvunget til at sove lidt på skift, og det vil vi selvfølgelig gerne ændre på.
Det skal også lige siges, at det er blevet mig, der fast putter storesøster, og far putter lillebror. Skal vi ændre på det?
Hun vil nemlig KUN have mig i løbet af natten, og det er ikke altid så praktisk. Men hun bliver meget ked af det, hvis far prøver at tage over, og derfor har vi føjet hende – også for ikke at risikere at vække lillebror.
Jeg håber, du kan hjælpe med gode råd.
Kærlig hilsen
L
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.