Brev:

Farsyg - 2 år, 6 mdr.

---

Hej

Vi har en søn på 2,5 år og en datter på ca. 1 år.
Før vores datter blev født havde jeg (mor) et meget tæt forhold til min søn. Men siden hendes fødsel er det aldrig blevet det samme. Han vil oftest kun sin far - far skal putte, skifte ble, trøste, sætte ham i autostol mm. Nogle gange er det værre end andre. Som det kan læses var han kun 1,5 år da lillesøster blev født og det var selvfølgelig svært for ham at forstå.

I tiden efter fødslen var det meget far og søn - og mor og datter. Det kunne næsten ikke være anderledes i ammeperioden, og vi har efterfølgende gjort meget for at jeg skulle have alene-perioder med ham. Det er gået godt - både mor og søn har været glade. Det er meget tydeligt at mærke på ham, at han elsker når vi gør noget sammen - kun ham og jeg.

I hverdagen arbejder far meget. Dvs. jeg afleverer i vuggestue og henter også. Det går fint og vi har en fin hverdag. Men jeg har dem aldrig alene - vi er altid sammen alle 3. Far kommer hjem lige før spisetid, og der er begge børn naturligvis glade for at se deres Far. Når der skal spises sidder mor ved siden af datter, og Far ved siden af søn. Sådan har det været siden hendes fødsel. Når der skal puttes er det far og søn og mor og datter.

Det er ...

---

---

... helt klart at vores søn ser det som opdelt - på den måde at det er ham og hans far og mor og lillesøster.

Jeg elsker vores børn vanvittig meget og har kæmpet meget for at "vinde min søns kærlighed tilbage". Det er måske lidt sat på spidsen, for jeg ved da at jeg betyder meget for min søn - vi har det da ofte skønt, men jeg er meget såret når han bliver så meget far-syg som tilfældet ofte er. Jeg tænker hvad sker der?

Der er ikke så store problemer med vores datter. Hun er lidt mor syg, mor kan kun trøste mm, men det er ikke så udbredt, nok mere normalt.

Dråben der fik bægeret til at flyde over var her til aften, hvor vores søn sagde "Far jeg elsker dig" - jeg elsker ikke mor. Lillesøster elsker mor..... Jeg var ganske enkelt så knust, og jeg har svært ved at komme videre derfra. Jeg er klar over han ikke helt ved hvad elsker betyder, men han bruger det altid om noget og nogle han godt kan lide, så han ved det er et positivt ord.

Hvad skal jeg/vi gøre? Måske du råder os til at ændre lidt på vores vaner, jeg synes bare det er så svært, for det vil koste tårer fra min søns side hvis det ikke er far som gør dit og dat. Er der mon andet vi kan gøre, eller hvad tror du der er årsagen til hans reaktioner?

Kærlig hilsen

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---