Svar: Fortsætte med at amme - del 4
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, hvis din læge giver dig medicin, som stopper din mælkeproduktion og samtidig fortæller dig, at det er vigtigt at babyer får lov til at ligge og sutte, og at de har brug for den kontakt... Det er jo meget modstridende, og det gør dig naturligt kun ekstra forvirret, ked af det og kan meget let give en følelse af, at du som mor gør noget forkert... :(
Jeg synes, det er vigtigt, at du finder roen i at give flaske. Din dreng kan sagtens få den mælk, han har behov for, og han vil trives rigtig godt på denne måde. Det vil give dig en ro i hverdagen, at du ved, at han får sit behov dækket, og derfor ikke taber sig - og det vil give dig meget mere ro og overskud i hverdagen, både til at tage dig af lillebror og også være der for storesøster, ligesom flasken også giver far mulighed for at tage over en gang imellem.
Du kan sagtens give din dreng masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, selvom du giver ham flaske. Det er netop vigtigt, at du holder ham i din favn og lader ham mærke dig og fornemme dig, når han ligger hos dig og spiser - og I kan have en meget fin øjenkontakt, imens han spiser sin flaske, ligesom du kan sidde med ham, holde ham og pludre med ham, når han har tømt sin flaske. Det er ofte hurtigere at spise af en flaske end at spise af et bryst, og det giver dig netop mulighed for at sidde med ham og prioritere tiden sammen på en anden måde. I takt med at han bliver ældre, vil han naturligt være mere vågen, og jeres pludre perioder og mulighed for tæt kontakt bliver langsomt længere...
Hvis du gerne vil give ham hud-mod-hud-kontakt, så kan du naturligvis også stadig gøre dette. Du må gerne gå i bad med ham, det ...
... kan være at lægge dig i et badekar, hvis I har et sådan - eller måske bedsteforældrene har et badekar, som du kan låne, hvis du synes det kunne være hyggeligt en dag.. Du kan også sagtens lægge dig med ham i dobbeltsengen og lade ham være på din brystkasse, hvor I mærker hinanden, kan dufte og fornemme hinanden...
Der er altså ikke nogen grund til at frygte, at kontakten mellem dig og din dreng skulle blive dårligere af, at du giver ham flaske! Og jeg anbefaler, at du giver ham hans fulde behov på flaske! Jeg vil ikke anbefale, at du forsøger at starte amning op igen.
Hvis du så derudover en gang imellem har lyst til at lægge ham til brystet, eller du fornemmer, at han søger brystet og gerne vil die - f.eks. hvis I ligger i badekar sammen eller du ligger i dobbeltsengen med ham, så må du naturligvis gerne lade ham gøre dette, hvis I begge nyder det. Men det vil i givet fald kun være hygge. Hans mælkebehov stilles via flasken - og det er helt okay :)
Du har været rigtig meget i tvivl om, hvorvidt du skulle amme eller give flaske eller gøre begge dele. Du er endt med at få medicin der stopper din mælk - og det er sådan det er. Du er stadig en god mor, selvom du ikke ammer. Faktisk er du en rigtig god mor for begge dine børn, hvis du prioriterer overskuddet, roen og tiden til hinanden i familien, så det hele ikke går op i amning, udmalkning, supplement, brystbetændelse osv. og alle dine tanker om, hele tiden at gøre noget forkert - brug i stedet tiden på at være sammen, hygge jer sammen, nyde hinanden og den tid I er i lige nu, som jo aldrig kommer igen - og det kan flasken netop give jer :)
Prioriter overskud til både dig selv, begge dine børn, hele jeres familie...
Stort knus med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

