Annonce

Annonce

Svar: Vedr. skævt hoved


20. august 2018

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Zadeh

Tak for dit brev og velkommen til :)

Hvis din dreng er skæv/flad på højre side af hovedet, så skal han ligge med hovedet drejet til venstre side. Så hans højre side ligger fri af madrassen.

Skævheden eller fladheden opstår, hvis barnet f.eks. sover med hovedet i samme stilling. Jo mere ensidigt hovedet belastes, jo større risiko er der for, at barnets hovedfacon bliver skæv eller flad. Derfor skal man så vidt muligt forsøge at dreje barnets hoved skiftevis til venstre og højre side, når barnet lægges til at sove på ryggen. Når skaden er sket, så er det dog vigtigt, at du aflaster den side, som er skæv/flad, og det betyder, at din dreng så vidt muligt skal lejres sådan, at der ikke er noget pres på den side, som har taget facon efter, hvordan han har ligget...

Da han er 4 måneder nu, er han naturligt motorisk stærk og kan meget hurtigt dreje sit hoved. Du kan derfor prøve at tage en strømpe, fylde den med grødris og på den måde lave en lidt tung pose, som du kan lægge ved hans hoved (baghovedet). Det kan være med til at give lidt modstand, så hans hoved bliver liggende - så hans ansigt bliver ved med at kikke til venstre. Hvis han alligevel ...


Annonce

... flytter hovedet tilbage, så må du gå ind og flytte på hans hoved, når han sover :)

Vær også opmærksom, når du bærer ham, og når du giver ham mælk. Når han ligger i din favn, så kan hans hoved også blive belastet ensidigt. Det er godt, hvis du kan holde ham sådan, at han ligger med højre side af hovedet væk fra din krop. Hvis du ammer, er du nødt til at variere mellem de forskellige ammestillinger, men hvis du giver ham flaske, så vær opmærksom på at give ham flaske med venstre hånd, så når han ligger i din højre arm, så har han igen højre side af hovedet fri... med mindre han nu er så bevidst og nysgerrig, at han ligger og kikker meget ud og væk fra dig, så kan det være bedre at give ham flasken med højre hånd. Du skal altså give ham flaske på den måde som aflaster trykket bedst muligt på hans hoved...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Hæng uro, legetøj og lignende op så han tvinges til at kikke til venstre og igen ikke får belastet højre side ensidigt..

Minimer brugen af skråstol og brug kun autostol i bilen, da hans hoved i disse stole også vil hvile på stolen og dermed være udsat for tryk. Og læg ham så meget som muligt på maven - som du allerede gør :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce