Svar: Vedr. vægt
Kære Zadeh
Tak for dit brev :)
Som udgangspunkt skal små børn vokse lidt hele tiden - både i vægt og i længde. Deres vægt bør ikke som sådan gå i stå, men de vil naturligt ikke vokse lige meget hele tiden.
Det er rigtigt, at man hos nogle børn i 3-4 måneders alderen kan se, at de pludselig ikke tager helt så meget på som tidligere. Det kan handle om flere ting, f.eks. kan det skyldes, at de har taget rigtig meget på i starten og nu begynder at "finde deres leje". Det kan også være tegn på, at de fysisk er ved at være så store, at de måske har brug for at få sat deres mælkebehov lidt op, og hvis dette ikke er nok til at øge vægten, så kan det være tegn på, at de måske begynder at have behov for lidt skemad - men der kan også være andre ting, som spiller ind.
Hvis du oplever, at din dreng ikke rigtig har taget på, siden han var 3 måneder gammel, så er det ...
... vigtigt, at du kontakter jeres læge og også gerne din sundhedsplejerske. Både lægen og sundhedsplejersken har indtastet hans vægt- og længdemål fra fødslen, og det kan de gøre igen. Ved at gøre dette vil de kunne se, om han følger sin kurve og vokser det, man normalt ville forvente - og ud fra dette vil du også kunne få vejledning om, hvordan du skal forholde dig. Om du f.eks. skal øge hans mælkeindtag...
Hvis du har din drengs vægt- og længdemål fra fødslen, så kan du i medlemsklubben her på siden finde kurver, som du kan printe og tegne målene ind på, og det kan derfor give dig lidt idé om, hvorvidt din dreng vokser og tager på, som han skal. Han skal helst følge sin egen kurve, ikke stige for meget eller falde i kurver...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre...
Rigtig meget held og lykke :) Glæder mig til at følge jeres lille familie videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

