Brev:
Problemer med putning - 22 mdr.
Hej Helen
Først og fremmest vil jeg sige at du er en kæmpe rollemodel og et forbillede og jeg har både læst et utal af dine brevkasse svar og dine bøger. Så det at jeg har betalt for at få lov at skrive til dig, skyldes at jeg virkelig tror og håber på at du kan hjælpe min familie.
Min familie består af far, jeg selv og vores søn Alfred på 22 mdr. Alfred er en livlig og glad dreng og som sådan også en rigtig nem dreng. Men han er mega morsyg. Han har alle dage fulgt mig hvormed jeg gik og kunne (og kan stadig) blive meget ked af det hvis blot jeg gik ind i et andet rum, selvom jeg formentlig havde fortalt det og måske endda prøvet at få ham med. Det i sig selv er ret hårdt, men det har vi som sådan vænnet os til.
Vores reelle problem er putning og søvnen. Alfred har fra dag 1 været dårlig til at sove. Han har vågnet 95% af alle nætter hvor han den resterende del af natten er kommet ind i vores seng. Sommetider har han bare lagt sig ned og sovet videre, andre gange er han meget urolig og mosler rundt i sengen i et par timer før ... han giver sig hen. Men det er en lille ting!
Når Alfred skal puttes vil han kun have sin mor, hver gang far kommer så skælder han ud, ber ham om at gå, græder og er meget hysterisk, indtil jeg kommer så stopper det. Det skal lige siges at ...
... min kæreste og jeg ikke er helt enige om hvordan putningen skal foregå. Han vil gerne hvis vi kan ligge Alfred ind, sige godnat også gå ud også falder han selv til ro. Jeg derimod har primært holdt i hånd til han faldt i søvn, hvilket nok har gjort Alfred snot forvirret. Skal lige siges at alt afhængig af hvem vi har spurgt har vi fået forskellige svar, nogle mente han manglede tryghed så vi skulle være inde hos ham til han sov og andre mente at vi skulle skiftes og gå frem og tilbage.
Nu har jeg accepteret at det nok er bedst ikke at holde i hånd eller at blive derinde. Så derfor prøver jeg nu, som min kæreste at gå ind til ham og snakke lidt om dagen, ligge ham ned og sige godnat også gå ud og sige at jeg er lige ude på den anden side af døren. Det virker oftest når far gør det. Men når jeg skal gøre det så græder han allerede når jeg ik vil holde ham i hånden, men kun vil ae ham på hovedet, også snart jeg begynder at gå bliver det endnu værre. Han bliver så ked af det og det gør virkelig ondt indeni. Hvad kan jeg gøre? Vi har selv snakket om at lade min kæreste gøre det i så lang tid det kræver til at han forstår at det er sådan der puttes..
Ser meget frem til at høre fra dig og få svar på om vores hverdag er helt normal som alle andres eller om vi bare gør tingene forkert..
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!