Svar: Kiks til børn
Kære Pernille
Du har ret i at det er en god idé at skabe gode madvaner tidligt, da det kan være svært at ændre på tingene, hvis først man har fået en 'dårlig' vane.
Frugt, grønt og groft brød er det bedst man kan give som mellemmåltider og hverken knækbrød eller kiks anbefales normalt til børn. Knækbrød mætter for lidt, og kiks indeholder for meget fedt og ofte også for meget sukker.
Man anbefaler at børn efter 9 mdr´s alderen tilbydes 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Måltiderne skal dække barnets behov for energi, vitaminer og mineraler, hvilket gøres lettest ved at maden netop gives fordelt over hele dagen.
Ved hovedmåltiderne spises størstedelen af dagens mad, hvor mellemmåltiderne har til opgave at stille sulten mellem to hovedmåltider. I mellemmåltidet er der mulighed for at give den mad, der mangler, for at dagens samlede måltider bliver sammensat af mange forskellige fødevarer. Et godt mellemmåltid kan fx være ½ bolle med ost eller marmelade samt lidt frugt. Men det kan også være en lille skål A38 med revet rugbrødsdrys og frugt eller et fad med mundrette stykker frugt og grøntsager.
Som du beskriver det, så lyder det umiddelbart som om at det også er sådan det foregår hos jer og når du spørger til kiks, så drejer det sig om enkelt stående tilfælde, hvor det ville være rart at have noget liggende i ...
... bilen?!
I et sådan tilfælde kan kiksene fra Nestlé være et godt alternativ. Da der er rimeligt strenge regler for børnemad i Danmark, så burde disse være i orden (de er sandsynligvis sødet med vanille). Kiks er og bliver dog nok fortsat at betegne som hørende under slik/kage kategorien.
Når du vælger kiks så er det hovedsageligt sukkerindholdet du skal kigge efter. Problemet er at børn jo får alt for meget sukker idag. Dernæst skal du se på fedtindholdet. 2 digestive kiks (27 g) indeholder 4,3 g sukker og 5,5 g fedt og 5 mariekiks (25g ) indeholder 5 g sukker og 3 g fedt. Nogle kiks er endvidere sødet med honning. I forhold til mange andre slags kiks er Mariekiks ikke det værste man kan give, dog indeholder de jo heller ikke noget nærende som sådan.
Det kan være praktisk at have en pakke kiks med sig i bilen, men et æble i tasken, som du kan bide en bid af og give din dreng er jo et bedre alternativ, når du nu spørger. Eller et stykke godt brød fra bageren. Det kunne måske også være en pose snack-gulerødder, men de kan naturligvis ikke holde sig i månedsvis som kiks jo kan. En tvebak måske...tja det er jo nok et holdningsspørgsmål.
Som du kan se kan jeg nok ikke give dig noget entydigt svar, men jeg håber du kan bruge lidt af oventående overvejelser. Og er det kun til en sjælden gang, så går både Nestlé kiksen og Mariekiksen vel an.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

