Brev:
3 årig: Kan ikke falde i søvn om natten når hun vågner
Kære Helen.
Vi skriver til dig angående vores yngste datter Maya på tre år, som har meget svært ved at lægge sig til at sove igen, når hun vågner om natten.
Lige lidt historie, idet hun faktisk altid har sovet dårligt:
Da hun var helt spæd havde hun vendt op og ned på dag og nat. De første 14 dage opførte hun sig som om hun havde væske på ørene, og på det ene øre kunne der ikke måles hørelse, hvorfor vi var henvist til høreklinik for mere grundige målinger. Da hun var 6 mdr fandt vi ud af at hun havde væske på ørene, og hun fik dræn, som hun stadig har. Drænet var ingen mirakelkur, men betød dog, at hun sov 3-4 timer af gangen i stedet for 1-2 om natten.
Fra hun var helt lille arbejdede vi på at lære hende, at falde i søvn af sig selv, så hun er aldrig blevet vugget eller ammet som ren rutine. Dog er hun ofte ammet eller vugget i søvn det første halve år, sandsynligvis pga. væsken i ørene. Hun har også virket utryg om natten, idet hun vågnede, hvis jeg vendte ryggen til hende – hun skulle helst kunne mærke mit ansigt og bryst. Hun blev ammet til hun var godt 2 år og hun stoppede ikke frivilligt. Selv i dag er hun meget glad for at søge tryghed ved at stikke næsen i brystet.
Ved lur om dagen har vuggestuen døjet meget med at få hende til at finde ro. Voksipose og sovepose har periodevist hjulpet, men efter hun blev 2,5 måtte de opgive at putte hende, da hun ikke kunne falde i søvn indenfor.
For at lære hende at falde i søvn i egen seng, og fordi vi vækkede hende når vi gik i seng, blev hun flyttet i eget værelse lige inden hun blev et år. Vi har siddet meget hos hende, idet vi simpelthen ikke har kunnet gå, uden at det har resulteret i meget ulykkelig gråd - som nogen gange er startet i det øjeblik man vendte ryggen til hende for at gå ud i værelset. I en periode ville hun slet ikke op i sengen ved puttetid (men gerne om dagen). Vi lavede et fast putteritual med boglæsning, som blev afsluttet med en sove-bog, men hun havde stadig MEGET svært ved at finde ro og vi har siddet derinde i timevis. VI prøvede også at gå fra hende, hvor vi sagde klart og tydeligt at nu går vi. Det fik hende til at reagere med gråd og ...
... klamre sig til os, dog har vi holdt fast og sagt, at vi kommer igen efter en tur på toilettet (for eks.).
Vi forsøgte også at lade døren stå åben så hun kunne høre og se os. Oftest endte det i et overtræt barn, som vi til sidst blev nødt til at holde i hånden til hun sov. Vi købte så en kædedyne, som virkede fantastisk i starten, men siden er effekten aftaget. Dog sover hun stadig med den og er glad for den om aftenen og vi har nu fået styr på putterutinen, idet hun falder i søvn til sovebogen om Fililumbur og bliver puttet kl. 19 - 19.30. Enkelte gange skal vi holde i hånd til hun sover helt, men det tager 5 min. Men hun kan ikke falde i søvn alene.
Og nu til selve problemet: Hun vågner hver nat (tror maks hun har sovet igennem 10 gange i egen seng), og der løber hun selv ind til os. Her udviser hun igen stort behov for tryghed – jeg kan f.eks. ikke vende ryggen til hende, da hun helst vil kunne rører mit ansigt. Hun vil heller ikke sove i sin gamle seng, der står helt op af dobbeltsengen i min side – det er ikke fysisk nær nok. Ofte er hun op til 2 timer om at finde ro igen, hvilket betyder at hun ikke får dækket sit søvnbehov og nogle gange reelt er vågen fra kl 4, selvom hun stadig har behov for at sove. Det resulterer i manglende søvn til os alle og efter en time bliver vi alt for sure og frustrerede når hun karter rundt i dobbeltsengen eller sparker rytmisk med foden. Ofte vil hun ikke have sin kædedyne på og det virker som om hun holder sig selv vågen ved at pille ved øjne/næse/væg/mig/osv.
Vores spørgsmål er: Hvad kan være den underliggende årsag til det store tryghedsbehov/angst for at sove vi oplever (ud over ørene) og hvordan hjælper vi hende til at være tryg? Hun er aldrig blevet efterladt til græde sig i søvn, selvom frustrationerne nogen gange løber af med os.
Jeg er i mod at læse eller synge om natten når hun vågner og ikke kan sove, men kunne det være en løsning? Eller skal vi tage kampen og lære hende at falde i søvn alene? Min fornemmelse er at hun stadig er for bange og ikke kan give slip, så det vil give rigtig dårlig indsovning, som ellers fungerer nu.
Med venlig hilsen
Mayas mor og far
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.