Svar: 5 måneder og dårlig nattesøvn
Kære K´s mor
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen - tillykke med at I har fået en lillebror og velkommen tilbage :)
Det som umiddelbart falder mig i øjnene, når jeg læser dit brev er, at K. lyder til at spise ret store mængder skemad. Du fortæller, at I begyndte med skemad om aftenen og få uger efter start på dette, så oplevede I urolige nætter. Jeg anbefaler ofte, at man starter om dagen, netop for at undgå natteuro. Mange forældre tænker naturligt, at barnet skal fyldes ekstra godt op med mad om aftenen for at sove godt, men når man ikke er ældre end jeres dreng så virker det ofte modsat hensigten. hans mave- og tarmsystem arbejder på højtryk for at nedbryde den ekstra føde, og det giver ekstra uro.
Og samtidig fortæller du, at han spiser store mængder - hvor store mængder er det? Du nævner også, at du lige nu ammer om morgenen, men vil erstatte denne amning med skemad snart og så fortæller du, at du ikke længere ammer om eftermiddagen. Og jeg tænker faktisk, at K. stadig har brug for mange amninger i løbet af dagen, netop for ikke at søge brystet ekstra hyppigt om natten, og samtidig kan det godt være en idé at skrue lidt ned for mængden af skemad. Du må gerne så småt starte op med lidt morgengrød, når han er 5.5 måned gammel, så han får skemad 3 gange dagligt, men det vil være rigtig godt, hvis du ikke giver ham mere end ¾-1 dl. af gangen. Sammen med skemaden skal han have vand af kop og så skal han ammes 6 gange i døgnet (måske 7, afhængig af hvorvidt han stadig har brug for amning midt nat).
Det betyder, at en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 8: Tilbydes lidt grød - max ½-3/4 dl... Vand af kop.
Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur ca. kl 10 som nu
Frokost 12-12.30: Tilbydes lidt grød f.eks. øllebrød eller grøntsagsmos, - max ¾-1 dl. og vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca. kl 14 som nu
Eftermiddag 16: Ammes
Powernapper - men lyder til allede at kunne springe denne over, hvilket naturligvis er okay:)
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos - max ¾-1 dl. og vand af kop
Ammes og puttes til natten ca 19.30 som nu
Sen aften 22.30-23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster
Midt nat 03: Har evt. stadig behov for amning her, de fleste børn er mellem 6-7 måneder gamle, før de er parate til at springe denne amning over...
Derudover så tænker jeg, at det hører med til hans alder og udvikling, at han om natten sover lidt uroligt. Han er motorisk mere og mere igang om dagen, drejer rundt, triller, begynder måske at få fat i sine fødder, sparker med benene osv. Og han øver sig igen og igen i at skifte stilling og ændre på sin krop - og han øver sig også om natten.
Han er dog ...
... stadig så lille, at han ikke kan styre sine bevægelser endnu, og derfor får han lagt sig i stillinger, som han endnu ikke mestrer at komme væk fra. Derfor skal du om natten hjælpe ham med at skifte stilling. Nogle gange sparker han måske også dynen af og har her brug for at du giver ham dyne på igen... slyngevuggen kan godt hjælpe ham til ro, når han skal falde i søvn, og du må naturligvis stadig gerne putte ham i den, men det kan godt være, at den begynder at irritere ham om natten, fordi han har svært ved at ændre stilling, når han ligger i den...
Han kan også drømme rigtig meget. Det at han nu er større og mere bevidst gør naturligt, at han oplever mere, oplever verden større, får flere stimuli - og alt hvad han oplever skal bearbejdes, når han sover. Derfor kan han lige nu småklynke, græde, nogle gange pludre og andre gange grine i søvne. Og det er derfor ikke alle lyde, som du nødvendigvis skal reagere på.
Derfor må du prøve at vurdere, hvordan du med så lidt hjælp som muligt kan hjælpe ham videre i søvnen. Når du hjælper ham med stillingskift og beroligende ord, så er det vigtigt, at du forsøger at hjælpe ham videre, uden at du behøver tage ham op, uden at du skal gå rundt med ham i dine arme om natten, uden at han lægges til brystet hver gang osv. Jo mere du gør - står op og går rundt osv. jo mere lærer du ham, at det er sådan det skal foregå om natten og det er godt, hvis du kan forsøge at lære ham, at om natten foretager I jer så lidt som muligt :)
Han skal naturligvis have sit behov for mælk stillet (jf. dagsplanen) og han skal også være tryg ved at sove, og er han oprigtigt ked af det, skal du naturligvis tage ham op til dig eller lægge dig med ham, berolige og betrygge, men prøv at gøre det med så lidt aktivitet fra din side som muligt...
Det giver naturligt lidt begrænsninger, hvis I alle fire skal sove i soveværelset... hvordan har I indrettet jer - er er mulighed for/plads til en større seng, kan storesøster evt. flytte ned ved fodenden og lillebrors seng blive koblet til din seng? Hvis der er mulighed for at lillebror kan blive puttet i sin tremmeseng ved siden af dig (tremmerne af den ene side og koblet til din seng - hvilket du naturligvis skal sikre er sikkerhedsmæssigt forsvarligt) så kan du med dine hænder og nærhed lade ham mærke, at du er der. Hjælpe ham med stillingskift osv. om natten, men hvor du stadig selv kan blive liggende... Og han kan samtidig lære at sove i egen seng... jeg er med på, at I har begrænset plads, men måske kan I indrette jer på en ny måde, nu hvor lillebror er blevet det ældre og måske har brug for noget andet...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke og glæder mig til at følge jeres lille familie igen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

