Annonce

Annonce

Svar: Mad til lillebror


4. september 2018

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Det kunne faktisk godt lyde som om, at jeres lillebror har brug for en eller anden form for mundmotorisk træning og der findes f.eks. ergoterapeuter, der er uddannet til at undersøge for og vejlede omkring dette.

Nogle børn har det man kalder sansemotoriske problemer. Det kan vise sig ved, at barnet har svært ved at fornemme forskellige teksturer i munden og have svært ved at fornemme, hvor i munden maden skal være for at bearbejde den bedst muligt. De kan have tendens til at fejlsynke maden eller kan sidde med maden i munden meget længe. Der er også børn, som reagerer på madens temperatur - både, hvis den er varm og kold. Andre børn reagerer overfor for mange forskellige smage og har svært ved at kapere, hvis et måltid indeholder for mange smagsvariationer... Og det er forskelligt, hvordan det viser sig - nogle børn spiser kun "tør mad", andre spiser kun skemad, nogle børn tygger og tygger og tygger, men kan ikke rigtig finde ud af at synke maden, andre børn synker maden uden at tygge den, og atter andre sluger maden ved at indtage drikke, samtidig med at de spiser...

De fleste børn vil med den alder jeres dreng har nu (7-9 måneders alderen) begynde at kunne bruge deres kæbe og finde ud af at tygge. De begynder at kunne bruge tungen til at bevæge maden ud i siden af munden og bliver stille og roligt i stand til at tygge og dermed spise mad med mere og mere bid. De vil ofte gerne komme mad i munden og bruger munden til at undersøge med - og det er en rigtig god idé, hvis man kan udnytte dette, altså den naturlige lyst til at smage :)

Og det lyder faktisk som om, at jeres dreng gerne vil smage og også godt kan finde ud af at sidde med mad i hånden, gumle og gnaske lidt på det - og det må du meget gerne gie ham til alle måltider. Ikke små hapsere, men større stykker som bløde frugtbåde (f.eks. appelsinbåde), ristede rugbrødsbjælker, en agurkering, en kartoffelbåd fra ovnen, kogte buketter af blomkål, broccoli eller lignende.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan starte hvert måltid med at give ham mad i hånden, som han kan sidde og gumle på. Det vil styrke ham mundmotorisk og give ham lidt fornemmelse for, hvor langt ind i munden han kan have maden, før brækrefleksen udløses. Og det vil også gøre ham opmærksom på, at det er spisetid og dermed mere parat til skemaden, når du så tilbyder ham den :)

Og det vil være rigtig godt, at du lige nu giver ham cremet og mild skemad, men hvor du tilsætter f.eks. lidt hakket kød eller fisk eller måske lidt kogte ris en gang imellem. Det vil sige, at hans mad ikke skal moses med gaffel, fordi det stadig er for svært for ham, men i stedet tilbydes han skemad, som indeholder lidt struktur. Så han nogle gange i munden fornemmer, at der er noget som han skal arbejde lidt med, men uden at det er svært for ham at tygge eller synke det.

Det vil også være rigtig godt, hvis du kan tilbyde ham hjemmelavet havregrød, flerkornsgrød, mysligrød eller lignende, så han tilbydes grovere grødtyper og igen skemad, som kræver lidt mere arbejde i munden, men som samtidig ikke er svært at synke.

Det betyder, at du skal give ham mad, som måske svarer mere til et barn på 6-7 måneder, og på den måde gradvist gøre ham mundmotorisk parat til at spise mad med mere og mere bid og smag... Du skal altså ikke give ham små brødhapsere, selvstændige stykker af pasta eller lignende endnu, men i stedet give ham større støtter mad i hånden, som han kan sidde og gumle på, styrke sig mundmotorisk på og så ved siden af dette supplerer med både grød og mos, som lige nu indeholder lidt struktur, uden at der er tale om rigtigt bid...

Det er samtidig vigtigt, at du skærer mængde af mælk ned. Det er vigtigt, at du kommer væk fra tankegangen om, at "han jo skal have noget" og derfor supplerer med en flaske, når du oplever, at han ikke spiser nok. Mælken vil være med til at mætte ham og den vil godt kunne gøre, at hans lyst til at spise, øve sig i at tygge osv. ikke er særligt stor. Det er derfor vigtigt, at du holder mængden af ...


Annonce

... mælk nede, så der er plads til anden og mere rigtig mad - og derudover skal han naturligvis drikke vand af kop.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen - skal IKKE tilbydes flaske her. Da den fjerner appetitten og lysten til morgenmad...

Morgen 7.30: Tilbydes friske bløde frugtbåde i hånden og du følger efter med lidt havregrød og vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Tilbydes friske bløde frugtbåde i hånden, ligesom du kan give ham lidt friske bløde bær ind i munden, som han kan sutte og smage på. Tilbydes også frugtmos. Køber du færdiglavet frugtmos, så se om du kan finde produkter med lidt fuldkorn, så frugtmosen også har lidt struktur

Puttes til formiddagslur - uden flaske - mellemmåltidet erstatter flasken, og sikrer, at han har appetit til frokost.

Frokost 11.30: Ristede rugbrødsbjælker, agurkeringe, kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden at gumle på selv, og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgangspunktet kan være aftensmaden, du kan også forsøge med færdiglavede produkter på glad til børn fra 6-8 måneder. Selvom du køber glas til børn på 8 måneder, vil stykkerne ofte være så bløde, at han godt vil kunne kapere det - det er et forsøg værd. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Tilbydes igen frisk blød frugt i hånden og måske lidt små bløde bær eller lignende direkte i munden. Og du følger efter med flerkornsgrød med frugtmos som topping. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Udgangspunktet mere og mere familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta... Men det skal stadig være moset og i lind/cremet konsistens, så maden har struktur, samtidig med at den er let at synke. Suppleres med kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Drømmeflaske - og sover herefter uden flaske resten af natten og næste morgen starter dagen med morgengrød.

Det er vigtigt, at du giver din dreng mad, som han kan bearbejde - og holde i sig. Det er bedre, at du giver ham grød og mos, som passer til et barn på 6-7 måneder, end at han får noget, som ender med, at han kaster op og dermed ikke får den næring, som han har behov for. Og så skal evnen til at tygge og finde ud af at bearbejde maden i munden gradvist læres.

Husker jeg forkert, eller er der noget om, at lillebror er født lidt før tid? I givet fald kan det godt være med til at forklare, hvorfor han ikke helt er parat til mad i stykker endnu og hvorfor han kan have brug for lidt mere tid... :)

Når du giver ham vand at drikke, så vil det være rigtig godt, at du forsøger med en almindelig babykop, gerne med to hanke, så han selv kan holde og føre den til munden. Men helst uden tud... En tudkop vil kunne gøre, at han vænnes til at række tungen frem og bruger den, når han skal drikke, og det er en forkert drikkemåde for ham. Derfor er det bedre, at han lærer at drikke med korrekt mundstilling og dermed af en rigtig kop.

Når du giver ham mad små bidder mad i munden f.eks. små stykker af bløde bær, så kan det være en god idé, at du placerer disse bider i siden af munden på ham, så han med det samme kan tygge sammen om dem. Det er lettere for ham at finde ud af teknikken, når maden er i siden af munden end hvis den kommer ind forrest i munden.

Stille og roligt kan du begynde at tilbyde ham små bidder af indmaden af en frikadelle, lidt godt kogte pastastykker og lignende på denne måde - og derfra kan han så gradvist gå over til små brødhapsere osv. Men giv ham lidt tid :)

Mundmotoriske øvelser kan være massage og stimulation af kinder, gummer, og omkring munden. Du har naturligvis ret i, at det stramme læbebånd godt kan spille ind, men det er ikke sikkert. Det kan du dog få undersøgt, og derfor kan det være en god idé at tale med f.eks. en ergoterapeut eller nogle gange en logopæd, som har viden om små børn og mundmotorisk udvikling... Og de vil netop kunne vise dig, hvilke øvelser du kan lave, for at styrke ham mundmotorisk.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce