Annonce

Annonce

Brev:

Sovevaner - 19 mdr.


5. september 2018

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Sovevaner - 19 mdr.

Hej Helen

Vi har Sia på 19 måneder, som er en stor udfordring når hun skal sove om aftenen.
Hun har haft flere/længere perioder med udfordringer end gode/uproblematiske perioder. Denne periode har indtil videre varet ca. 5 måneder.

Hun tager mellem 1 time og 2,5 time om at falde i søvn om aftenen. De fleste aftener tager det 5 kvarter til 1,5 time og det er uanset hvor kort/lang middagslur hun sover og hvor sent/tidligt hun kommer i seng. Også uanset hvor træt hun er - hun kan sidde ved maden og gnide øjne (sker dog sjældent) og når hun kommer i seng, så er der fest og ballade.

I starten var det meget med gråd og ked af det, men efter vi i en periode har brugt lang tid på at sidde ved hende, nusse, berolige, så er det nu mere tåleligt med skiftevis snak og brok og et højt kort skrig i ny og næ (ikke et ked af det skrig, men mere sådan et hey, kan i høre jeg stadig er vågen skrig) og derfor går vi heller ikke ind til hende så tit mere.
Men jeg synes jo hun samlet set sover for lidt.

Dagsrytmen er på alm. hverdage:
Op mellem 6-6.30. Som regel vågner hun af sig selv.
På potte og tisse (begyndte vi på, da hun ved 1 års alderen tit vågnede med en tør ble. Laver ofte også stort i potte).
Morgenmad, ...


Annonce

... tøj på, børste tænder og i vuggestue ca. kl. 7-7.15.
Sover middagslur i 1-2,5 time - hun bliver aldrig vækket. Har kun sovet 1 lur siden hun var 9-10 mdr.
Hentes ca. 15-15.30 og får lidt eftermiddags snack. Leger med storesøster.
Aftensmad ca. 17.30.
Puttes ca. 18.45 sammen med storesøster på knap 5 år, som sover med det samme. Lillesøster holder dog fest i ca 1,5 time...
Putteritual er børste tænder, nattøj og tør ble på, godnathistorie og de seneste par uger med Musiccure på anlæg.

Vi har prøvet tyngdepose, kugledyne, fjernhealing, kranio sakralterapi (ændrede ikke sovetiden, men hun blev mere rolig), stryge, massere, you name it.
Hun døser på intet tidspunkt hen i løbet af dagen.

Læste kort et andet indlæg, hvor du rådede til at skubbe sovetiden til deromkring, hvor hun plejer at sove og så henover 5-6 uger skubber den mere og mere frem. Er det måden her?

Ekstra info - almindelig graviditet og almindelig fødsel - en stor pige på 55 cm og 4,6 kg. Havde dog efterfølgende et hårdt forløb, da hendes mål var vind og skæv ift. hinanden og de ville gerne udelukke en virusbetinget hjerneskade og hun var derfor igennem nogle meget voldsomme undersøgelser. Hun er dog 100% rask.

Venlig hilsen
Jette

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce