Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke sove i vuggestuen - 22 mdr.


5. september 2018

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Oskars mor og far

Tak for jeres brev og velkommen til :)

Dejligt at høre, at I har læst min bog om børn og søvn og hjemme forsøger at øge den fysiske afstand mellem jer og Oskar, ved at stå i nærheden, stryge og lægge tøj sammen. Det er super godt. Det må I gerne fortsætte med. Sørg dog for at stå så han kan se jer og ikke behøver rejse sig for at sikre sig, at I er der.

Hvordan sover de i vuggestuen, eller hvilke muligheder er der, når han skal puttes? Det vil naturligt have noget at sige, om børnene ligger i krybber ude eller sover i små senge i et værelse, ligesom det har noget at sige, hvor længe der er en pædagog i nærheden, når børnene skal sove. Alt efter hvordan det foregår, så tænker jeg, at pædagogerne har lidt forskellig mulighed at forsøge - for det er naturligvis rigtig godt, hvis Oskar kan komme tilbage i den gamle rytme og få sin søvn midt på dagen. Det er rigtig fint, at I nogle dage henter ham tidligere og forsøger at give ham en lur hjemme, men det rykker på hans rytme og gør ikke potningen dagen efter lettere, så det vil være godt, hvis vuggestuen vil være med til at finde en løsning :)

Det lyder som om, at alle børn puttes ude og sover i krybber, og hvis det er tilfældet, så kan I overveje, om han kan have glæde af at have sin egen barnvogn med, som han kender og måske derfor bedre kan sove til middag i den. Det kan også sagtens være fint at bruge krybberne, og jeg vil foreslå, at pædagogerne starter med at putte Oskar, men lader ham sidde og kikke og følge med. Når han ser de andre børn bliver puttet en efter en, så vil han kunne spejle sig i dette og dermed få en fornemmelse af, at det er dette som skal ske nu - og ...


Annonce

... efterfølgende kan pædagogen så gå hen til Oskar, hjælpe ham med at blive lagt ned og finde roen...

Hvis der er mulighed for at børnene også puttes indenfor, så sidder der sandsynligvis en pædagog sammen med børnene, når de skal sove. Måske læser hun lidt i en bog, så de falder i søvn til lidt godnatlæsning eller lignende - og hun kan så sætte sig ved siden af Oskar i en periode, holde ham i hånden eller blot verbalt bekræfte "sove nu", "læg dig ned", "nat-nat" osv. lidt ligesom I også gør om aftenen, når I står i nærheden og forsøger at hjælpe ham. PÅ den måde kan han godt få lidt ekstra nærhed og opmærksomhed, når det er puttetid og hjælpes ind i den rytme, som tidligere har fungeret rigtig godt.

Har han en puttebamse, slaskedukke, putteklud eller lignende? Det vil være rigtig godt, da den kan fungere som substitut for jer og også være et bindeled mellem institution og hjem. Lige nu er det svært for ham at komme tilbage - I har haft en dejlig sommerferie og det er naturligt hårdt, når hverdagen starter igen, og det reagerer han på. Derfor kan det være rigtig rart for ham med en bamse eller lignende, som følger ham hjemmefra og som naturligt indgår som en fast del af det at skulle sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nogle børn har glæde af et lille fotoalbum, som I kan lave med billeder af ham, mor, far, hans seng, barnevogn, bamse osv. og som han kan have med i vuggestuen og evt. ligge og kikke i, når han skal sove. Og der kan netop godt være billeder af nogle af de ting, som forbindes med søvn - seng, bamse, sut, putteklud, nattøj, dyne...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - og glæder mig til at følge jeres lille familie lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce