Annonce

Annonce

Brev:

Opdragelse - 3 år, 2 mdr.


6. september 2018

Kategori:
Alder:
3 år, 2 mdr.

Opdragelse - 3 år, 2 mdr.

Hej igen Helen,

Her kommer brev nr 2 ang. opdragelse af A.

Han vil aldrig afsted til børnehaven men virker til at trives der alligevel og er glad når vi henter. Både i børnehaven og hjemme prøver vi at stille lidt krav men det meste bliver en kamp. Generelt bruger vi meget energi på det helt basale; skifte tøj, ble, vaske hænder, børste tænder og sidde ved bordet og spise. Han vil oftest ikke være med til noget af det og vi har prøvet lidt af hvert; faste rutiner, lege med det, forberede ham eller bare gøre det hurtigt og kontant. Nogen gange virker nogen af metoderne, andre gange ikke.

Det eneste der næsten aldrig er et problem er putning om aftenen, det er en hyggelig og rolig stund som han accepterer. I vuggestuen gjorde han generelt som pædagogerne sagde men i børnehaven er han ligeglad. De har svært ved at få ham til de helt basale ting (fx selv bære sin madkasse ind og ud, vaske hænder osv) sammen med de andre børn. En af de sjovere ting er at han aldrig har haft fastelavnskostume på for det nægter han selvom alle de andre børn har☺.

Herhjemme har vi endnu ikke gjort meget ud af at han skal rydde op, forsøge at tage tøj på selv ...


Annonce

... osv, fordi vi har kæmpet så meget med de mere basale ting. Jeg er dog nu (igen) ved at prøve at få ham til at smide bleen i dagtimerne (det vil han ikke, han vil ikke være stor siger han, når vi prøver at lære ham noget nyt), men det vil han slet ikke være med til. Han kan godt tisse på kommando, og kan selvfølgelig også have uheld, men jeg tænker han egentlig er klar. Han er bare så stædig og normal motivation såsom "din bedste ven X har smidt bleen" hjælper overhovedet ikke.

Det samme med oprydning og af-/påklædning. Vi kan ikke finde noget der motiverer ham til at samarbejde. Tilbage er "trusler" såsom "jeg vil ikke lege med dig før du har fået skiftet ble" eller "du må blive på badeværelset indtil du har fået børstet tænder" og det er bare træls at ende der. Og det skal siges at det har været sådan så langt tilbage jeg kan huske så det er vist ikke en fase☺

Har du nogen tips til at få ham i den rigtige retning? Skal vi være mere kontante? Skal vi blive ved med at bruge lang tid og masser af leg for at få ham til at gøre som vi vil? Han er alligevel godt 3 år så jeg synes snart godt vi kan forvente lidt mere af ham.

Med venlig hilsen
Moren

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce