Brev:
Utryghed og angst
Hej Helen
Jeg skriver til dig, fordi vores nu 26 mdr gamle dreng igen er begyndt at være bange/utryg i nogle situationer.
Fra han allerede var 6 uger gammel og indtil 1½ års alderen udviste han stor angst for andre mennesker og nye steder. Han blev meget grædende og var svær og længe om at falde til ro til trods for, at det var os der trøstede. Vi var meget opmærksomme på ikke at presse ham ud i ukendte situationer, men at følge hans tempo og fortælle ham, at det var OK at være ked af det. Altså et forsøg på at fortælle ham, at det var OK at have de følelser og støtte/hjælpe ham derudfra.
Herefter havde han knap et ½ års tid, hvor han var begyndt at synes at det var rigtig sjovt at komme på besøg hos fremmede.
Men nu indenfor 3 mdr er noget af det kommet igen. Det er især i dagplejen den er gal. Han græder som pisket, når han bliver afleveret, og vil ikke med ind. Han græder også og siger "nej", når de kommer hen til ellers kendte steder, og vil ingenting der. Han kan også begynde at græde selv med os, når vi f.eks. går ind i en butik. Men vi ser ikke noget fast mønster – dog kun i dagplejen, hvor han langt om længe ellers var faldet til. Han har i samme periode haft sværere ved at lege selv – vi skal hele tiden lege med ham, og han er blevet mere afhængig af hans sut.
Vi har reflekteret meget over, hvad årsagen kunne være, og vi er selvfølgelig bekymrede over, at det er kommet igen. Det er jo aldrig rart at gå at tænke på, at man har en lille dreng, der sidder ked af det i dagplejen. Det skal dog siges, at han ikke græder dagen lang i dagplejen. Indimellem leger han fint, og spiser som han plejer.
Vi har ...
... selvfølgelig tænkt om udviklingen kan være en medvirkende årsag. Han er tydeligvis nået selvstændighedsalderen, og han kan i den periode vel godt have brug for ekstra tryghed – i hans forsøg på at løsne nogle af de trygge bånd til forældrene? I selvstændighedsperioden springer han vel nogle gange tilbage til den "trygge base", hvorefter han igen får mod på at "vove sig ud" på egen hånd? Det kan måske forklare hvorfor han nogle gange reagerer med det gamle reaktionsmønster – altså at han måske ligefrem går tilbage til et tidligere udviklingstrin??
En anden medvirkende årsag kunne måske også være, at han næsten uafbrudt over de sidste 3 mdr har fået 3 af de allerbagerste og største kindtænder. Det kan naturligvis have gjort ham ekstra følsom og utilpas, og derfor ikke haft det sædvanlige "gå-på-mod". Forklaringen kan naturligvis også være en kombination af begge ting eller noget helt tredje.
Det skal lige siges, at der ingen ændringer har været i hans dagligdag – bortset fra at tremmesengen for ca. 3 mdr siden er blevet udskiftet med en juniorseng, så han selv kan stå ud og ind. Han har aldrig virket bange for den - tværtimod. Heller ingen nytilkomne mindre søskende eller flytning o.lign. Samme dagpleje med samme børn. Han udvikler sig som han skal, og er ellers en MEGET glad og snakkesalig dreng. Han er dog stadig glad for kendte mennesker – især bedsteforældrene.
Vi kunne godt tænke os at høre om du måske havde andre overvejelser om årsagen til hans adfærd samt om du havde nogle gode råd/forslag til hvad vi kan gøre. Er der evt. andre steder vi kan kontakte for at få hjælp og råd?
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Mor og Far
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.