Svar: Mos og grød med på farten
Hej med dig
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Hvis du vil medbringe grød og mos på tur, så bør du medbringe det i en form for køletaske og med køleelement, og holdbarheden vil naturligt være begrænset. Det vil være rigtig godt, hvis du kan lægge det i køleskab, når I kommer frem.
Skal I være væk i længere tid, vil det være en fordel at medbringe færdiglavede produkter, som er varmebehandlet og derfor godt kan holde sig ved stuetemperatur. Det kan være grøntsagsmos på glas, som passer til din datters alder, eller du kan medbringe grødpulver og kogt vand på termokande, som du så kan blande, når det er spisetid.
I takt med, at din datter bliver ældre, og hun begynder at kunne sidde med mad i hånden, gumle selv osv. vil du naturligt kunne medbringe ristede rugbrødsbjælker, agurkeringe, kogte grøntsagsbåde, friske bløde frugtbåde osv. Men det varer lidt endnu, før I når dertil :)
Med hensyn til klemposer, så er det en god idé, at du lige nu tilbyder hende mad med en ske, så hun lærer at spise på denne måde. Det kræver en vis teknik og øvelse at finde ...
... ud af at suge/tage maden fra skeen og synke den, og det er vigtigt, at hun lærer at spise på denne måde. Der er meget stor forskel på, hvordan man spiser af en ske og af bryst eller flaske, eller af en klempose :) Det gælder i øvrigt også, hvis du giver din datter færdiglavet babymos fra glas - giv det ikke direkte fra glasset, men medbring en lille tallerken og en ske, så hun lærer at forbinde det at spise med en mere "rigtig måde"... :)
Prøv om du lige nu kan forsøge at indrette jeres dag sådan, at I er hjemme, når det er spisetid frokost og aften og så tager på ture, når hun ikke skal spise. Det vil også gøre det lidt lettere for hende at koncentrere sig om at spise, hvis der ikke sker alt for meget nyt omkring hende :) Og skal I i byen, til bedsteforældre, venner, i mødregruppe eller lignende, så vil det være rigtig godt, hvis du kan tilberede maden, der hvor I er. Alternativt medbringe det koldt, stille det på køl og så lune det til ca. 37 grader, før hun så får det serveret :)
Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med skemaden!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

