Brev:
Ammefælden - dagslure /natten

Kære Helen
Jeg håber du kan hjælpe mig, da jeg føler jeg sidder i saksen ift at amme min datter i søvne til både dagslure og natten.
Hun fylder 7 måneder nu og er et meget tilfreds, smilende, nysgerrig, energisk og meget glad barn. HUn græder eller skriger aldrig og er en sand engel. Hun har siden 4. uge sovet igennem samtlige nætter med ca 6-8t uafbrudt søvn. Hun er dog altid blevet puttet af mig, grundet amningen og falder altid i søvn ved amning - dog ikke med brystet i munden, giver selv slip eller accepterer at jeg tager hende fra, når jeg kan føle hun er på vej i drømmeland.
Hun sover 2 lure om dagen og det er primært dem, som jeg er bekymret over, i og med at hun skal ammes for at sove. Hun gnider øjne/næse kort forinden og jeg går derfor i amme-mode, hvorefter hun falder i søvn. Begge lure sover hun fra 1-2,5t varighed.
Hun spiser for det meste ret godt af fast føde og vores rytme ser nogenlunde sådan ud.
06.30/07.00 Vågner, leger, morgengrød ca 1dl + vand af kop, leger igen
08.30-09.00 Viser træthed, ammes til lur - sover 1-2t
10.30-11.00 Vågner, leger, diverse aktivtet, gåtur mv - vil sjældent have snack e.lign
12.00 Frokost - ca 1dl grøntsagsmos + vand af kop + frugt + kiks med MME, leger videre
13.00/14.00 Viser træthed og ammes til lur - 1-2,5t varighed
16.00 Vågner, leger, aktivitet, gerne en eftermiddagssnack i form af 1/4-1/2 skive rugbrød med smør, pålæg
18.00 Aftensmad - grøntsagsmos med fisk, kød ca 1,5 dl /er mest glad for mad på glas/tube men er nysgerrig og spiser ofte noget af vores mad, + vand af kop
19/19.30 Bad hver 3.aften og ellers anden god aktivitet til at trætte kroppen
20.00 Viser træthed, ammes og puttes til natten og sover 8 ud af 10 gange til næste morgen. De nætter hun vågner sker typisk kl 4 og sover igen efter 40 min amning.
Så jeg føler rytme er god, hun trives virkelig men jeg har stadig meget god mælk ...
... - og ammer ja 3-5 gange om dagen. Jeg kan bare ikke lægge hende fra mig hverken dag eller aften og hun har aldrig sovet af sig selv. Ammer jeg hende og lægger hende i klapvogn, så kan der gå 10-30 min før hun sover - men vi skal i bevægelse.
Hun har aldrig villet tage flaske eller sut, så det er ikke en option at gå ind til hende og berolige med sut e.lign. Jeg frygter lidt en kontrol gråds metode om dagen og om aftenen, da jeg er bange for at det måske ødelægger hendes gode natterytme. Hvis jeg forsøger at lægge hende i seng om dagen, når hun viser træthed, så græder hun for det meste eller liver næsten tværtimod helt op. Ammer jeg hende, når hun viser træthed, så falder hun i søvn efter ca 20 min. Jeg kan heller ikke vugge hende i søvn om dagen - det kan kun lade sig gøre, hvis hun vågner på unormale tidspunkter om natten - måske af mareridt e.lign.
Så ja jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal takle den med at lære hende at sove selv, for det betyder også at jeg ikke kan undvære en eneste aften og nærmest dag, da hun skal i mælkebaren for at sove. Skal jeg bare være tålmodig og afvente at hun nu begynder at blive mere fysisk træt af at bruge kroppen mere og mere og hun så langsomt bliver mere træt, så hun lærer at sove selv - eller skal jeg igang med lidt mere hårdhåndet metoder hvor det er ok at græde og blive frustreret over mors nye valg, hvor baren lukker for formiddagsgæsten. Jeg har enkelte dage accepteret at hun så ikke bare vil sove uden amning, eller hvor hun ikke falder i søvn efter amning og så kan hun sagtens være vågen i op til 7-8t før hun kollapser i f.eks bæresele.
Så alle tricks, forsøg, ideer mv er så velkomne, jeg vil så gerne kunne sikre at jeg ikke sidder i denne fælde for længe - hvis det er en fælde? Men sålænge at dagslure kan løses uden at ammes til søvn, så tror jeg vi er kommet meget langt.
Ser frem til at høre fra dig.
Venlig hilsen
Line
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre