Annonce

Annonce

Brev:

2 årig piver og kræver meget opmærksomhed


18. september 2018

Kategori:
Alder:
2 år

2 årig piver og kræver meget opmærksomhed

Kære Helen,

Jeg skriver da min mand og jeg har brug for råd ift. vores søn, som lige er fyldt to år.

Grunden til at vi søger dit råd er, at personalet i hans vuggestue flere gange er kommet med bemærkninger omkring hans adfærd i dagligdagen. Han er umiddelbart en glad dreng som trives, nogle dage bedre end andre, men han klynger sig generelt meget til de voksne og vil gerne have deres opmærksomhed meget af tiden - mere end de andre børn. Han bliver nemt overvældet hvis der er mange børn omkring ham; hvis andre børn kommer lidt uventet tæt på ham, søger han en voksen og bliver ked af det, som om han bliver utryg. Tager et andet barn et legetøj fra ham, bliver han meget ulykkelig og har svært ved at ”glemme” oplevelsen, og hænger i følelsen flere minutter efter. Personalet siger, at han nemt bliver pjevset, især hvis han ikke får opmærksomhed. Vi føler det ligger lidt mellem linjerne, at de mener, at han får for meget opmærksomhed fra voksne i hans liv, og ikke er vant til samvær med børn.

Vi kan give dem delvist ret. Han er det første barnebarn i familien, og det første barn i vores omgangskreds, så samværet med andre børn i fritiden er ikke det der sker oftest, men det sker da, og når det sker, er han glad og ...


Annonce

... meget interesseret i at være med til leg, mv. Man burde vel bare mene at han efter over et år i vuggestue nu, efterhånden er blevet vant til andre børn og støj.

Generelt føler vi, at vi har en glad dreng derhjemme. Han får dog også nogle pive-ture engang imellem hvis jeg har travlt i køkkenet el.lign., hvor han søger opmærksomhed ved f.eks. at kaste med legetøjet, skrige, blive ked af det, hive mig i tøjet, etc. Måden vi oftest håndterer disse situationer på er ved at anerkende hans følelser og forklare ham, at vi lige har travlt med noget, men kommer og leger med ham om lidt. Andre gange giver vi efter og sætter os og leger med det samme. Vi ved dog ikke hvad den rigtige måde at håndtere hans hysteri er, og især jeg føler nogle gange en smule afmagt, da hans sprog heller ikke er så udviklet endnu. Han er tosproget (dansk/engelsk).

Vi vil spørge dig om hans opførsel er normal og hvad vi kan gøre anderledes for at lette hans frustration?

Har du et godt råd til, for det første, hvordan vi håndterer hans temperament og store krav på opmærksomhed derhjemme, og dertil hvordan vi håndterer personalet i vuggestuen? Til tider føles det som om at de syntes vores søn er en belastning hvilket gør os ked.

Venlige hilsner,
K.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce