Svar: Stop af ble
Hej med dig
Tak for dit brev, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig omkring blestop :)
De fleste børn begynder at vise tegn på at ville smide bleen, når de er omkring 2.5 år gamle, nogle lidt før, og andre først lidt senere - og selvom jeres dreng nu er 28 måneder, så er det ikke sikkert, at han er klar endnu.. at blive renlig er nemlig en fysiologisk proces.
At være fysiologisk parat betyder, at han skal kunne holde sig tør i mindst 3 timer. Hvis du er i tvivl, om han kan dette, så kan du prøve at skifte ham med ca. 3 timers interval i nogle dage. Nogle gange kan det være en idé at lægge et engangslommetørklæde i bleen, fordi det så er lettere at se om det er vådt :)
Derudover har renlighed 3 faser:
I første fase kommer barnet og siger, når det har lavet noget i bleen. Barnet er bevidst om, at det gerne vil have en ren ble på.
I anden fase, kommer barnet og siger til, når det sker "nu tisser jeg" og har således fornemmelsen af, at det er nu, og hvad det er.
Og i tredje fase kommer barnet og siger til lige inden "jeg skal tisse!", og så er det med at være hurtig, for at nå toilet eller potte.
Og du fortæller netop, at jeres dreng er god til at sige til, når han har lavet i bleen. Han kommer og beder om at få en ble på - så han er altså lige nu i første fase, hvilket er rigtig godt :)
Det er altid lettest at træne renlighed, hvis barnet selv kommer og siger, at det gerne vil prøve uden ble. Det er det bedste udgangspunkt, hvis jeres dreng selv viser interesse og lyst til at samarbejde, så går det ofte lidt lettere. Nogle børn har dog brug for at vi hjælper dem med at fornemme, at det er tid til at forsøge toilet eller potte, og det er vigtigt, at dette i begyndelsen foregår lidt som en leg, hvilket nok er det, de forsøger i vuggestuen, når de opfordrer børnene til at prøve at sidde på toilettet :)
Jeg anbefaler ikke, at man tager bleen af for hurtigt, men at man i stedet indfører faste toilettider. I kan f.eks. starte om aftenen, hvor han kommer i bad, og alligevel får alt tøjet af, her kan I opfordre ham til at prøve toilet eller potte og så rose ham, hvis der kommer noget. Stille og roligt kan I så indføre toilettid om morgenen, når han vågner og gradvidst øges toilettiderne til at være i løbet af dagen.
Når I begynder med de faste toilettider, så er det vigtigt, at I ikke spørger ham "skal du tisse?", for så kan du være sikker på, at han siger nej. I stedet skal I tage ham i hånden og følge ham ud på toilettet og sige f.eks. "kom, du skal lige ud at tisse, før vi kører". Det at skulle på toilettet, ...
... før man f.eks. kører, er på den måde en naturlig regel, som gælder jer alle sammen og ikke kun ham :) De faste toilettider kan være om morgenen, når I står op, om aftenen i forbindelse med badet, før I kører hjemmefra, før han løber ud for at lege, i forbindelse med måltiderne osv.
Bleen fungerer som en sikkerhed og som et par bukser, der trækkes op og ned. Hvis den er tør, så roses han før det, og bleen kan bruges igen. Hvis bleen er våd, så roses han for at forsøge, og så er det jo godt, at han har ble på og næste gang, så forsøger I at nå det, før bleen igen bliver våd - fordelen ved bleen er, at selvom han måske når at tisse lidt, så kan bleen stadig bruges, hvor hans underbukser altid skal skiftes, hvis de bliver våde. Dermed er bleen en succesoplevelse, hvor våde bukser altid er et nederlag. Uanset hvad der sker, så er bleen en positiv oplevelse.
Nogle gange kan det være en fordel at træne renlighed om sommeren, fordi netop sommermånederne giver mulighed for, at han kan løbe med bar numse, og det kan være med til at "skubbe lidt til faserne", fordi han mærker og ser, at han tisser og dermed bliver opmærksom på, hvad det er for signaler, han skal lægge mærke til. Om sommeren har han naturligt også mindre tøj på, og det er lettere at nå toilettet end om vinteren, hvor han skal ud af l lange bukser, flyverdragt osv. Det går let galt, hvis der er for meget tøj, som skal smides før man kan tisse...
Det vil være normalt, at han bliver renlig om dagen, før han bliver det om natten. Mange børn har brug for en ble om natten, til de når skolealderen.
Da I så småt er igang, og han begynder at få lidt fornemmelse for at skulle lave på toilet i stedet for i bleen, så vil det være rigtig godt, hvis I kan læse bøger om renlighed. Det kan også hjælpe ham til at fornemme, at det er noget I måske skal begynde på i løbet af de næste måneder.... Du skal naturligvis forsøge at finde nogle billedebøger, som passer til børn på ca. 2.5 år. Det kunne f.eks. være "må jeg kikke i din ble?", som handler om en lille mus, der går rundt og kikker i alle dyrenes ble.. og til de lidt større børn (fra ca 3 år) er der f.eks. bogen "Hr. Pølle", som er til børn, der synes det er svært at gå på toilettet. Det kunne også være bogen "Væk med våde bleer" af Lena Lamberth som beskriver forskellige situationer med børn og toiletvaner... eller "Den lille prinsesse: Hvor er min potte?" af Tony Ross.
Der findes rigtig mange, en tur på biblioteket kunne være en god idé :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med blestop hos jer:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!

