Annonce

Annonce

Svar: Rejser sig og går ud - Hva så nu?


20. september 2018

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med jer

Tak for jeres brev :)

Nogle børn er meget hurtige motorisk, men jo - det er lidt tidligt at begynde at forcere tremmesengen, og hvis I kan sætte bunden ned, så sengens sider på den måde bliver højere, så vil det være en god idé at gøre dette nu. Hvis ikke I kan gøre dette, så er I nødt til at tage siderne af sengen eller købe en åben seng med sengehest.

Det samme gælder hans weekendseng. Hvis han kan klatre op over kanten, så bør han ikke længere sove i den. Det anbefales, at man giver børn en åben seng, når de begynder at klatre over siden, fordi det simpelthen er for farligt, hvis jeres dreng kravler op over sengens kant, han kan slå sig gevaldigt....

Weekendsengen kan erstattes af en madras på gulvet, og tremmesengen kan erstattes af en juniorseng. En juniorseng kan ofte bruges til barnet er ca. 6 år gammelt, så han vil have glæde af den i nogle år :) Juniorsengen vil være en fordel hos jer, når han ikke er ældre end han er, fordi den stadig ikke er alt for stor, og fordi den fås med sengehest. Det betyder, at hvis han er meget urolig om natten, så kan han ikke trille ud af sengen og komme til skade, er han motorisk godt igang, vil han dog godt selv kunne kravle op i sin seng om aftenen, når det er sovetid :)

Måske har storesøster en juniorseng, som han kan arve, og hun kan få en ny stor seng i voksenstørrelse... hvis hun altså har lyst til det og virker parat til det :)

I har naturligvis ret i, at når han får en åben seng, så giver det mulighed for, at han så vil rejse sig og komme ind til jer igen og igen. Og her må I så bevare roen, ikke skælde ud, men blot sige "hov kommer du der, ind i seng igen" og tage ham hånden og følge ham derind. Også selvom det sker gentagende gange.

Når det så er sagt - hvis jeres dreng kommer ind 50 gange i løbet af en aften, så lyder det som om, at hans puttetidspunkt måske ikke er helt rigtigt. Måske skal han puttes senere, så han er mere træt og parat, når han puttes. Måske skal han puttes tidligere, så han ikke er overtræt...

At han kommer ind til jer igen og igen kan også skyldes, at han har brug for jeres nærhed og kontakt, når han skal sove. At det er for svært for ham at ligge på værelset alene. Det er derfor rigtig godt, hvis I prioritere lidt tid ved sengekanten om aftenen, og f.eks. taler dagen igennem med ham. Børn i jeres drengs alder, kan godt have så mange tanker og oplevelser fra dagen, at de ikke kan slippe det - og ingen kan sove med hovedet fuld af tanker og en uafsluttet dag. Derfor kan det være en god idé at sætte lidt ord på alt det, som han har oplevet i løbet af dagen - både af gode og mindre gode ting - for på den måde at hjælpe ham af med hans tankemylder og dermed hjælpe ham til ro.

Det er også bedre, at I bruger 10-15 minutter på at sidde der, tale om dagen, læse en historie eller lignende, og han så falder i søvn, end at han bruger den næste time eller to på at løbe frem og tilbage, hvor I bare bliver mere og mere frustrerede alle sammen :)

Der er også den ...


Annonce

... mulighed, at I bruger det jeg kalder for strygetøj-metoden. Det går ud på, at I stiller jer og laver noget praktisk i nærheden. Altså gennemfører et dejligt og trygt ritual med godnathistorie osv. og når det så er tid til at gå, så går I ikke fra ham, men stiller jer i stedet i nærheden og laver noget praktisk som at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Han skal kunne se jer, så I skal stå på værelset eller være lige ved døren. Det er vigtigt, at han ikke behøver rejse sig, for at sikre sig at I er der...

Det er vigtigt, at I kommunikerer sammen. I må meget gerne have kontakt, og I må meget gerne berolige ham med ord, men I sidder ikke direkte hos ham - I er der, men på afstand. Og så laver I noget kedeligt. Imens du står og stryger kan du således sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, mor passer på dig, nat-nat", eller hvad du nu vil sige. Det er en god idé at bede ham om selv at lægge sig ned, fordi det gør, at han ofte lettere bliver liggende, end hvis du går hen og lægger ham ned - så virker det som en fjeder, og han rejser sig med det samme.

Det at være i gang med noget praktisk, som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer, at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Han får på den måde også en fornemmelse for, at I ikke bare sidder og venter på, at han skal sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Samtidig er det han gør lige nu, hvor han rejser sig, løber ind i stuen, følges tilbage i seng, og atter løber ind i stuen, en leg for ham. Og ved at stå i nærheden og lave noget kedeligt, så signalerer I, at det ikke er legetid, og at der ikke er noget sjov, ikke noget han går glip af. Nogle gange ser han jo også, at I sidder og hygger i stuen, I sidder tæt sammen i sofaen, måske står der en slikskål på bordet osv. og det vil han naturligt gerne også være en del af... Derfor er det vigtigt, at I om aftenen får signaleret, at det er lige så dejligt at komme i seng, som at være sammen med jer i stuen og at han ikke går glip af noget, men trygt kan lægge sig til at sove.

Stille og roligt kan I udnytte det at lave noget praktisk og begynde at gå. I kan f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj og f.eks. sige: "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen". Det er bedre end at sige "nu skal du lægge dig til at sove, og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler, og gør ham mere rolig ved at være i sin seng, hvis han ikke føler sig presset til at sove, men blot skal vente kortvarigt på, at I henter rent tøj og kommer tilbage. Han lærer på den måde, at når du går, så er du kun kortvarigt væk - han behøver ikke rejse sig og tjekke, hvor du er - du henter en bluse, som du har sagt og kommer tilbage og laver igen noget kedeligt...

Denne metode kan være god at bruge, når han skal lære, at det er helt okay at være i sin seng på eget værelse - selvom mor og far sidder i stuen og hygger, så er det stadig okay at være ham i egen seng :)

Håber I kan bruge dette videre - fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce