Svar: Spisning ved far
Kære N og A
Tak for jeres brev :)
Det lyder som om, at jeres dreng lige nu forbinder det at få flaske og at spise med mor, og det er derfor rigtig fint, hvis mor fortsat tilbyder jeres dreng flaske, så han netop får sin mælk, falder til ro og kan puttes til en dejlig lur.
Det er dog samtidig rigtig vigtigt, at far stadig leger, skifter ble, lader jeres dreng putte i sine arme osv. så far på den måde stadig er aktiv omkring jeres søn, og så de begge mærker glæden ved hinanden. Jo mere far kan gøre af alt det, som ikke handler om at give mælk, jo mere vil far naturligt kunne træde til og give flasken, hvis mor en dag ikke er hjemme :)
Det bånd der knytter far og barn - er alt mulig andet end mælk. Tænk på børn der ammes og som naturligt kun kan få mælk af deres mor - de får stadig et tæt bånd til deres far, netop fordi far kan alt andet. Så det er super dejligt, at far bader, leger, giver skemad osv. Bliv endelig ved med det, og det er vigtigt, at far ikke føler sig utilstrækkelig men fornemmer, at han kan og at jeres dreng er knyttet til ham. Det er der ikke tvivl om, at han er, som I beskriver det :)
Hvis far vil forsøge med flasken en gang imellem, så kan det nogle gange hjælpe at have en klud, som dufter af mor. Hvis mor bruger den samme klud, når du giver flaske, ...
... så er der genkendelighed er og samtidig dufter kluden lidt af dig.
Det kan også hjælpe at forsøge med en anden flaskestilling. Ligesom man kan amme i forskellige stillinger, så kan man også give flaske på forskellig måde, og det kan nogle gange være en god idé, at far giver flasken på en anden måde en mor gør det - fordi det måske ikke er så meget flasken, men måden mor gør det på, som han så netop forbinder med mor. Så far kan prøve at sætte sig med jeres dreng på en anden måde... I min bog "Helens bog om amning og flaske" kan I se eksempler på flaskestillinger :)
Det kan også være et forsøg værd, at far tilbyder flasken direkte i sengen eller barnevognen, når jeres dreng skal sove - så jeres dreng kommer helt væk fra favnen. Det er en af fordelene ved at give flaske, at man nogle gange kan tilbyde den der, hvor barnet skal sove og på den måde undgå skiftet fra favn og ned i seng, som nogle børn protesterer mod - jf. tidligere svar til jer om, hvordan I gør dette :)
Men lige nu lyder det som om, at far skal finde roen i at han kan alt andet end at give flaske, og jeres dreng smiler, leger og griner med far - der er ingen tvivl om, at jeres dreng er glad for sin far :)
Jeg vil anbefale far at læse min bog "Helens bog til far"... :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor

