Annonce

Annonce

Svar: Mislykket vuggestue start - hvordan kommer vi bedst videre?


21. september 2018

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres situation og ikke mindst jeres lille dreng - og velkommen til :)

Det lyder umiddelbart som om, at I har fundet en god institution, og I har også gjort rigtig meget for at hjælpe jeres dreng til en god start. Storesøster går der, og han har derfor været med på besøg, kender stedet, omgivelserne osv. og det er på den måde ikke fremmed for ham. Du har givet ham tid til at starte op - har forsøgt forskellige strategier, haft god tid til aflevering, været der sammen med ham, prøvet at gøre afleveringen kort - og intet synes at virke. Han er bare rigtigt ked af det, og det lyder derfor som den rette beslutning at tage ham ud - og heldigvis at I har mulighed for det!

Jeg tænker ikke, at en anden institution er nogen god løsning, som situationen er hos jer. I har allerede har forsøgt med et godt sted, hvor I kender det hele og har tiltro til, at det godt kan fungere, og storesøster er der, så han er på den måde ikke helt alene.... og så skal han starte i en ny institution om ca. 6 måneder, når I flytter tilbage til DK igen.

Jeg synes derimod, at det lyder som en rigtig god løsning med en barnepige. Det giver ham mulighed for at vænne sig til en anden voksen og finde ud af, at andre end mor (og far) kan trøste, lege og give ham nærhed og opmærksomhed - samtidig med at han er derhjemme i vante og trygge omgivelser. Og du kan være hjemme sammen med ham og barnepigen, gå langsomt til og fra, signalere, at du er helt tryg ved hende, og ved at de og I gør ting sammen, så han gradvist kan vænnes til, at hun er okay, og at du ikke ...


Annonce

... behøver være der hele tiden.

Barnepigen vil på sigt også kunne gøre nogle af de ting du nævner - deltage i forskellige aktiviteter, gå på legeplads, biblioteket, i parken, i legestue, og hvad der nu er af muligheder, hvor I bor - ligesom du selv vil kunne gøre dette de dage, hvor du er hjemme hele dagen, så han på den måde gradvist bliver eksponeret mod andre børn og aktiviteter ude af huset - og hvor lydniveau osv. måske er højt og overvældende for ham. Ligesom du går til gymnastik nu, kan du måske også gå til babysvømning, hvor I bor. Det er aktiviteter med mange børn, høje lyde osv. som måske kan gøre ham lidt mere parat til så at starte i vuggestue, når I er tilbage i Danmark.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Jeg tænker derfor, at en barnepige derhjemme, at du kan gå lidt til og fra, at vænne ham til flere børn og høje lyde, ture ud af huset osv. vil give ham en rigtig god basis for så at starte i vuggestue, når I vender tilbage til Danmark. Det er bedre at bygge hans tryghed for andre og mere støjende steder og omgivelser gradvist op, end at kaste ham ud i en ny voldsom situation, som han vil have svært ved at kapere.

Han vil naturligt godt kunne knytte sig meget til sin barnepige på et halvt år, og det vil godt kunne være et stort savn for ham, når hun så pludselig ikke er der mere. Men det er stadig bedre at have haft den tilknytning og ro, end at føle sig helt på fremmed og voldsom grund :) Det vil kun give ham en erfaring med sig om, at man godt kan søge andre, søge hjælp hos andre....

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke - og glæder mig til at følge jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce