Svar: Madplan til 10 mdr´s dreng
Kære Line
For en dreng på 9 mdr ser planen umiddelbart fin ud, men nu hvor din dreng bliver 10 mdr, så er overgangsperioden ved at være slut. Det vil derfor være en god idé hvis du fra nu af og frem mod 1 års alderen trapper ned på mælkeindtaget via flaske og i stedet tilbyder lidt mælk af en kop. Det samlede mælkeindtag nedsættes også langsomt således at han, når han er 12 mdr får, hvad der svarer til ca 500ml mælk. Og dette er incl f.eks. en portion A38 og det ost han spiser.
Som det er nu får din dreng 800ml mælk på flaske + en portion A38 (måske 150ml) + ost + den mængde mælk som indgår i madlavningen i øvrigt (på grøden, i sovsen osv.) For at give din søn mere appetit er det derfor en god idé at du skruer lidt ned for flaske indtaget.
Til at begynde med kan du give flaske 3 gange dagligt. Morgen eftermiddag og aften, men i løbet af et par uger nedsættes dette til 2 gange dagligt, - morgen og aften. I løbet af dagen bør han kunne tage sit behov via kop og gennem maden. Tanken er også at mælkemængden tager pladsen og ...
... lysten op for anden mad. Om en måneds tid kan du måske nøjes med en flaske til natten og behøver ikke flaske om morgenen, men det må du se.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: øllebrød/havregrød med mælk eller flaske
Formiddag: ½ bolle med smør, ost og lidt frugt, bær etc.
Frokost: rugbrødshapsere med tilbehør af gulerod, ærter, majs, advokado
Eftermiddag: A38 med drys og bær + tilbehør af anden frugt
Sen eftermiddag/før aftensmad: Overgå til mælk af kop. Herudover en lille tallerken med lidt grønt som til frokost, så du ikke behøver at fokusere så meget på indtaget af grøntsager til aftensmaden.
Aften: Det samme som I andre spiser og evt. lidt frugtgrød som dessert med mælk på
Sen aften: Evt. en flaske
Du skriver at jeres dreng har været på diæt pga maveproblemer. Det kan derfor være en god idé at du snakker med din egen sundhedsplejerske eller læge omkring hvorvidt han skal fortsætte dette eller hvordan du bedst kommer videre. Den plan jeg har givet dig er jo meget generel:o)
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

